Styrk din personlige gennemslagskraft og mundtlige formidling som taler.
”Jeg har det, som om jeg kaster mig ud i et hav af frygt.” Der var de indledende ord fra en af mine kursister, der ønskede at finde den gode indre ro og overskud til at tage ordet. Hvordan det gik kursisten kommer vi frem til.
Så kan du genkende, at det kan være vanskeligt at styre præsentationen med overskud som taler? Eller går det fint med at tage ordet, men inspiration og gode råd til at være ”PÅ” og tage gulvet, er altid godt at have?
Så kom med på denne ”køretur” og få viden om og få 3 gode råd til at indtage gulvet som taler.
At være ”på” som taler kan sammenlignes med at køre bil
Når du skal køre bil, tænker du højst sandsynligt over: Hvor du skal hen, hvorfor du skal derhen, og hvordan du kommer derhen.
Du har også taget et kørekort, så du ved, hvordan du starter bilen og sikkert og koncentreret styrer den mod målet. Målet kan være forskellige destinationer. Nogle kræver mere end andre, men sikkerheden, opmærksomheden og overskuddet skal altid være der for at nå frem som forventet.
Hvorfor tager jeg dette eksempel op? Når vi skal være ”på”, er det vigtigt, at vi ved, hvordan vi kan tænde for vores egen ”fysiske og mentale motor”. Det er vigtigt, at vi ved, hvordan ”turen”, vi skal tage vores tilhørere med på, skal være. Og det er vigtigt, at vores tilhørere føler sig trygge og kan nyde turen ved at have os som ”chauffør”.
Vi skal også kunne mestre, at ”trafikken” ikke altid kører som forventet, og kunne ændre ruten.
Der er mange grunde til at en taler taber tilhørerne (og sig selv)
Igennem de mange år jeg har trænet andre i personlig gennemslagskraft, har det været slående, hvor mange der primært forbereder indholdet. Mange tænker overvejer ikke hele den afgørende fysiske og mentale forberedelse.
Rammerne skal være i orden for, at indholdet kan leveres som ønsket. Her mener jeg i krop og mindset. Her er klassiske eksempler på, hvor det går galt.
Når en taler skal tale sig varm
Et typisk eksempel er, at taleren indtager gulvet med raketfart. Han eller hun stiller sig i hjørnet med fastlåste arme og starter ud med at sige noget – ofte med et ” jamen øhhh, hej…” – og får så talt sig varm hen over de næste sætninger.
Når en taler er nervøs
Et andet eksempel er, at hvis taleren er nervøs, kan vi som tilhørere også blive nervøse på talerens vegne. Vi lytter derfor ikke så godt efter, hvad der bliver sagt. Vi spejler os i nervøsiteten og har ondt af taleren.
Når en taler er uengageret
En uengageret, monoton taler, taber også let os tilhørere. Det resulterer i, at vi selv bliver uengagerede og falder hen i egen tankestrøm. Det er som at sætte en tung maskine i gang, hvornår sker der noget? Hvad er det egentligt, at taleren vil fortælle om – hvornår kommer vi til det konkrete i indholdet?
Når vi skal tage ordet, skal der være den rette sammenhæng mellem energi, tilstedeværelse, ord, kropssprog, stemme, indre ro og overskud.
Derudover har det også betydning hvordan vi kommer ind i lokalet og hvor vi placerer os.
Det er disse parametre, der tilsammen gør, at ord og indhold bliver vedkommende og nemmere at tolke, forstå og huske. Det er stemningen og energien, som taleren sender ud i rummet der afgør, om taleren vækker og engagere sine tilhørere eller ej.
Når du ved, hvad du vil sige, er det tid til at forberede, hvordan du vil aflevere dit budskab. Har du en række muligheder på ”hylderne”, desto nemmere er det at vælge, hvilke redskaber der er gavnlige i den aktuelle situation.
Brug ”dagens tilstand”
Ingen dage er ens. Der er dage, hvor vi bare er i topform til at tage ordet. Der er andre dage, hvor vi ikke har det samme overskud.
Eksempelvis dage, hvor man er anspændt, har sovet dårligt. Dage hvor stemmen fungerer ikke optimalt, eller der er negativ feedback fra en tilhører.
Når man kan mærke sig selv, og ved, hvilke redskaber man kan tage i brug, kan man bedre styre sig selv og budskabet i den ønskede retning.
Jeg bruger redskaberne på to forskellige måder:
- Som når man skal starte for bilen, inden man kører, har jeg indøvet en liste med 6 punkter, som jeg aktiverer, når jeg skal være ”på”. Helt automatisk tager hjerne og fysisk tjekpunkterne igennem og aktivere dem – så er jeg klar.
- I situationer, der kræver mere end normalt, ”scanner” jeg, hvor der i krop og mindset er brug for ekstra indsats og aktiverer den eller de redskaber, som vil hjælpe her.
Træn nogle basale redskaber, så du har en værktøjskasse at trække på
Hvis jeg spørger, hvad 7 x 7 er, vil de fleste hurtigt svare ”49”. Tænk på alle de gange, du har terpet tabellerne, og derfor kan din hjerne og underbevidsthed hurtigt finde svaret for dig, ligesom med kørekortet. Det er træningen og bevidstheden om, hvordan redskaberne aktiveres der er afgørende.
3 effektive råd til at opnå gennemslagskraft og at tage ordet
1.Træk vejret rigtigt – det styrker din performance
Når vi skal være ”på” og levere den ekstra indsats, påvirker det ofte åndedrættet.
Alle, der har prøvet at være nervøse, kan sikkert nikke genkendende til, at åndedrættet bliver svært at styre, kroppen sættes i alarmberedskab, stemmen er ikke til at styre og klappen går måske ned.
En enkel metode til at finde sit dybe åndedræt er at forestille sig, at du dufter til noget dejligt. Tænk for eksempel på nybagt brød, gerne med lukkede øjne, og fornem at du instinktivt trækker vejret dybere, dine næsebor udvider sig ved indåndingen i associationen til den lækre duft, og du aktivere dit mellemgulv. Du vil udskille hormoner, der får dig til at slappe mere af, og du kan tænke mere klart. Din hjerterytme vil blive roligere, og din stemme er nemmere at styre.
Du kan også prøve at trække vejret roligt ind gennem et sugerør, og mærke, hvordan luften kommer dybere ned. Du skal udånde normalt gennem mund og IKKE gennem sugerøret.
2.Tænk positivt! Det sætter stemningen for dig og dine tilhørere
Skrækscenarier og dårlige oplevelser har det med at banke på i vores underbevidsthed, som store annoncer, når vi skal performe.
Måske har du prøvet, at der kommer ”pop up”-annoncer fra engang, hvor det ikke gik så godt, måske fra en eksamen, eller sidst da du skulle stå foran en flok mennesker og tage ordet.
Forestil dig, at du er herre over, hvilken stemning du kan sætte – for det er du. Hvis jeg beder dig om at lukke øjnene og tænke på ordene: ”Hvor er jeg GLAD” i et minut eller to, vil de fleste opleve, at de for eksempel begynder at smile, trækker vejret roligere og slapper mere af, og får en positiv energi.
Den stemning du sender ud i æteren, er den, der rammer dine tilhørere, og er den stemning, der vil være i lokalet. Så tænk over, hvilken stemning du ønsker der er, og find så den stemning i dig selv. Tænk på noget eller nogen der gør dig godt tilpas.
Hvis der dukker negative scenarier op, er det om at skubbe dem væk og vende tilbage til den positive stemning.
Hvordan du har det, sætter sig også i din stemme og dit kropssprog. Så vær opmærksom på, at vi både tuner os ind i hinandens stemmer, kaldet stemmeneuronerne, ligesom vi spejler os i kropssproget. Derfor får du den stemning tilbage fra dine tilhørere, som du sender ud i rummet.
3.Tag dig god tid og få budskabet tydeligt frem
Ja vist, der er dem, hvor der skal mere energi i, for at tilhørerne ikke falder helt hen, men som udgangspunkt bør de fleste talere tage sig mere tid.
Bare det at gå roligt op og tage podiet eller sætte sig rigtigt på stolen, har en stor effekt på, at taleren forbereder sin krop og mindsettet, til at skulle præstere og have et solidt fundament. Også tilhørerne får også en god start til at skulle indstille sig på at lytte til den, der skal tale.
At taleren tager sig tid til de vigtige kunstpauser har også stor betydning for, om budskabet kommer tydeligt og engagerende ud.
Gennem kunstpauserne får tilhørerne en mulighed for at forstå, hvad der bliver sagt, ræsonnere over det, og huske budskabet. Taleren får også tid til at tænke over, hvad der skal siges, de få sekunder en kunstpause varer. En god varighed er 3-6 sekunder.
Tal langsommere, og brug mere energi på at give ordene mening og liv, når det går stærkt bliver stemmen mere monoton, utydelig og meningen kan nemt forsvinde, da tryk på de vigtige ord, kaldet prosodi, forsvinder.
Hvad skete der så med kursisten, der følte at han dykkede ned i et hav af frygt, når han skulle ”på”?
Efter 2 dage sammen, hvor jeg forklarede ham og holdet, hvad det er, der sker i krop og mindsettet, når vi skal ”på”, og med aktiv træning i de forskellige redskaber, kom disse ord fra ham:
”Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle tage ordet”.
LÆS OGSÅ: Din stemme har en skjult kraft – brug den effektivt
