Nr. 1: Den oplevelsesbaserede konference … hvad er nu det?
Nr. 2: Når sanserne bliver en del af din konference
Vi er nu nået til andet punkt i gennemgangen af de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at man kan tale om en oplevelse, nemlig at der ikke kun skal være tale om underholdning. Du husker nok, at jeg i mit første indlæg fortalte om fire forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan tale om en oplevelse
- Sanserne skal i spil (læs mere her)
- Der er ikke kun tale om underholdning
- Der skal være noget at genfortælle
- Oplevelsen skal have en vis nyhedsværdi/noget uforudsigeligt.
Når vi taler om at skabe en oplevelse, taler vi ikke kun om ren underholdning. Underholdning indebærer nemlig kun formidling til en passiv modtager, hvorimod en oplevelse kræver, at modtageren er en aktiv medspiller og bliver engageret i oplevelsen. Man kan sige, at modtageren af en oplevelse bliver en form for medproducent. Som medproducenter vil oplevelsen lettere ”slå rod” i deltagerne. Man husker langt bedre noget, man har været involveret i, end noget, man har lyttet til.
Det er jo lige det, vi gerne vil opnå med vores konferencer! Vi kan ikke nøjes med passive konferencegæster, der sidder apatisk hen time efter time og lytter til talere, der viser PowerPoint efter PowerPoint. Vi vil have deltagere i ordets bogstaveligste forstand.
Små involverende øvelser
Jamen, hvordan gør man så det der med deltagerinvolvering? Tja, der er mindst lige så mange måder, som der er mødeplanlæggere, men her kommer et par eksempler på involvering, hvor alle kan være med (ekstroverte, introverte, unge, ældre, erfarne og nyuddannede).
Konferencedeltagere vil gerne netværke
Det allervigtigste i forbindelse med deltagerinvolvering er at huske, at opgaver og øvelser skal passe ind i dit arrangement og hænge sammen med formålet for arrangementet. Jeg har mere end én gang oplevet, hvordan deltagerinvolvering var lagt ind i arrangementet, fordi man har hørt, at det er en god idé: ”So ein ding müssen wir auch haben”. I det tilfælde sidder deltagerne tilbage med en undren over sammenhængen, og netop her har involveringen den modsatte effekt.
Jeg har for et par år siden lavet en undersøgelse, hvor jeg har spurgt nogle konferencedeltagere, hvor meget involvering de ønsker, når de deltager i en konference. Der var tre svarmuligheder:
”Næh tak, jeg har det lige så godt”
”Tjo, det vil jeg gerne have noget af”
”YES! 95% involvering og 5% oplæg, tak”
Det viste sig faktisk, at hvis involveringen består af muligheder for at netværke med de andre deltagere, så er alle med på den, men ellers er ønsket om involvering ikke så stort.
Nu ved vi jo, at den menneskelige hjerne ikke kan klare bare at sidde og lytte i flere timer i streg, så jeg siger ikke, at vi skal forkaste denne forskning – blot at vi skal finde et passende leje mellem passiv lytning og at synge og danse gennem hele konferencen. Vi vil jo nødig have, at arrangementet bliver en dårlig oplevelse.
Hvordan tænker du i deltagerinvolvering, når du arrangerer en konference? Del gerne dine bedste erfaringer (eller no-goes) her på bloggen.
