Meetafy.dk
Konferencer, events & møder

Konferencen er ikke nogen cirkusforestilling. Oplevelse kræver aktive medspillere

Konferencen er ikke nogen cirkusforestilling. Oplevelse kræver aktive medspillere

Nr. 1: Den oplevelsesbaserede konference … hvad er nu det?
Nr. 2: Når sanserne bliver en del af din konference

Vi er nu nået til andet punkt i gennemgangen af de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at man kan tale om en oplevelse, nemlig at der ikke kun skal være tale om underholdning. Du husker nok, at jeg i mit første indlæg fortalte om fire forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan tale om en oplevelse

  1. Sanserne skal i spil (læs mere her)
  2. Der er ikke kun tale om underholdning
  3. Der skal være noget at genfortælle
  4. Oplevelsen skal have en vis nyhedsværdi/noget uforudsigeligt.

Når vi taler om at skabe en oplevelse, taler vi ikke kun om ren underholdning. Underholdning indebærer nemlig kun formidling til en passiv modtager, hvorimod en oplevelse kræver, at modtageren er en aktiv medspiller og bliver engageret i oplevelsen. Man kan sige, at modtageren af en oplevelse bliver en form for medproducent. Som medproducenter vil oplevelsen lettere ”slå rod” i deltagerne. Man husker langt bedre noget, man har været involveret i, end noget, man har lyttet til.

Det er jo lige det, vi gerne vil opnå med vores konferencer! Vi kan ikke nøjes med passive konferencegæster, der sidder apatisk hen time efter time og lytter til talere, der viser PowerPoint efter PowerPoint. Vi vil have deltagere i ordets bogstaveligste forstand.

Hvor meget involverer I konferencegæsterne?

Små involverende øvelser

Jamen, hvordan gør man så det der med deltagerinvolvering? Tja, der er mindst lige så mange måder, som der er mødeplanlæggere, men her kommer et par eksempler på involvering, hvor alle kan være med (ekstroverte, introverte, unge, ældre, erfarne og nyuddannede).

Den lille, hurtige – men ikke nødvendigvis billigste – måde at involvere deltagerne på er ved at lave nogle afstemninger undervejs i konferencen. Det kræver mere af mødeplanlæggeren end af deltagerne: Der skal være et formål med afstemningerne både under og efter afstemningerne. Ingen af os er interesseret i at tage del i en opgave, vi ikke kan se pointen med. Så husk at vise og adressere resultaterne undervejs.

En anden god, lille øvelse er at få deltagerne til at tale sammen i par eller grupper af tre personer. Du kan for eksempel få dem til at tale om det oplæg, de lige har hørt, hvad deres forventninger er til dagens konference, eller andre ting, du kan komme i tanke om. Hvis du bruger denne øvelse i begyndelsen af konferencen, er den også en icebreaker, så deltagerne lærer hinanden at kende.

Hvis du vil sætte dine deltagere i gang med en lidt mere involverende øvelse, kan du sætte dem sammen i grupper af 4-6 deltagere og bede dem løse et problem, svare på nogle spørgsmål eller lave noget kreativt (tegne en tegning af, hvordan fremtiden ser ud i deres firma, branche eller lignende, bygge noget i LEGO eller noget helt tredje – det kommer an på formålet med opgaven). Hvis du har planer om, at grupperne skal fremlægge deres resultat efterfølgende, så husk at informere dem om det på forhånd, så de kan udpege en ’gruppeformand’.

Husk altid at starte øvelserne med at forklare, hvad formålet er. Det er altid lettere at gå ind i en opgave, hvis man ved, hvorfor man gør det.

Konferencedeltagere vil gerne netværke

Det allervigtigste i forbindelse med deltagerinvolvering er at huske, at opgaver og øvelser skal passe ind i dit arrangement og hænge sammen med formålet for arrangementet. Jeg har mere end én gang oplevet, hvordan deltagerinvolvering var lagt ind i arrangementet, fordi man har hørt, at det er en god idé: ”So ein ding müssen wir auch haben”. I det tilfælde sidder deltagerne tilbage med en undren over sammenhængen, og netop her har involveringen den modsatte effekt.

Jeg har for et par år siden lavet en undersøgelse, hvor jeg har spurgt nogle konferencedeltagere, hvor meget involvering de ønsker, når de deltager i en konference. Der var tre svarmuligheder:

”Næh tak, jeg har det lige så godt”
”Tjo, det vil jeg gerne have noget af”
”YES! 95% involvering og 5% oplæg, tak”

Det viste sig faktisk, at hvis involveringen består af muligheder for at netværke med de andre deltagere, så er alle med på den, men ellers er ønsket om involvering ikke så stort.

Nu ved vi jo, at den menneskelige hjerne ikke kan klare bare at sidde og lytte i flere timer i streg, så jeg siger ikke, at vi skal forkaste denne forskning – blot at vi skal finde et passende leje mellem passiv lytning og at synge og danse gennem hele konferencen. Vi vil jo nødig have, at arrangementet bliver en dårlig oplevelse.

Hvordan tænker du i deltagerinvolvering, når du arrangerer en konference? Del gerne dine bedste erfaringer (eller no-goes) her på bloggen.

Anne Dalgaard

Anne Dalgaard er Event Strategist og Experience Management Expert. Hun har specialiseret sig i udvikling af eventstrategier for faglige konferencer og events, har en uddannelse i oplevelsesledelse og er Certified Meeting Manager (CMM). Anne har virksomheden EventAnne, hvor rådgiver og kommunikerer om eventstrategi. Derudover er Anne Event Portfolio Manager for Ingeniørforeningen, IDA. Hun er desuden tidligere formand for Meeting Professionals International (MPI) i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *