Meetafy.dk
Konferencer, events & møder

Social dining – når en god madoplevelse binder konferencegæsterne sammen

Social dining – når en god madoplevelse binder konferencegæsterne sammen
Mad forbinder
Mad nydes mere, når vi er sammen om at opleve den
Mad kræver nærvær for optimal nydelse

Mad er en stor del af konferenceoplevelsen. Via maden kan du dyrke nærværet helt igennem og forlænge det fokus og den forbindelse, der er opstået imellem deltagerne dagen igennem.

Hvis man arbejder med nærvær og fokus i sit gæstekoncept dagen igennem, er social dining det rigtige match, som skaber en god oplevelse og fælles afslutning på en intens dag. Social dining handler om at nyde mad sammen med andre. Filosofien bag er netop at bruge maden som et middel til at mødes for at netværke. Men hvordan skaber vi så den fælles oplevelse. Det har jeg kigget nærmere på – og fået nogle gode fif med på vejen, som du får her.

Ro og intimitet ved små borde

Langborde er kedelige og minder om en kostskole. Man får alligevel ikke talt med andre end dem ved siden af og – hvis bordet ikke er for bredt – måske dem lige over for. Derfor: Lav mindre borde, øg intensiteten, og styrk roen omkring måltidet. Automatisk kommer alt ned i gear. Ingen skræpper i munden på hinanden, men lytter og taler sammen af lyst forbundet med en god madoplevelse.

Intens madoplevelse

Vil du skabe en intens og anderledes madoplevelse, så kan du arbejde med et måltid bestående af 2-3 serveringer. Hver enkel servering kan bestå af tre til fire forretter, som gæsterne nyder sammen ved mindre borde. Herefter følger mellemretter og til sidst hovedretter efter samme koncept.

På den måde oplever konferencegæsterne at smage på mange udvalgte retter, som ganske enkelt bidrager til en samlet større madoplevelse. Til hver servering skal der være passende vine til, så helhedsoplevelsen er på plads.

Sanserne skal pirkes

Menuen skal kun beskrevet ved de råvarer/delelementer, som kokken har bestemt. Det er altså på dagen kokken, der afgør, hvordan de enkelte elementer tilberedes. Ved kun at vide, hvilke ingredienser man som gæst får, sætter det hjernen på ”nysgerrigheds mode”. Gæsterne forestiller os det ene og det andet, men overraskes nok i sidste ende.

Det skal føles trygt, men inspirerende. Derfor skal det selvfølgelig oplyses, hvad elementerne i måltidet er, så hver enkelt gæst kan tage stilling til, om det er noget vedkommende kunne tænke sig. Men når det er på plads, så må resten være op til kokken. Gæsterne ved middagen går spændt ind til en ny oplevelse – med andre ord vi skærper vores sanser.

Social dining i virksomheden?

Social dining som begreb er mange ting. Der findes social dining apps, hvor konceptet er at gå ud at spise sammen med fremmede. Nogle bruger betegnelsen for offentlig fællesspisning, og andre lægger vægt på, at det er indtagelse af et måltid sammen mennesker, man ikke kender, men netop kommer til at kende.

Konceptet bruges selvfølgelig i restauranter, hoteller og konferencesteder, men hvorfor stopper det der?

Kunne man forestille sig, at I i jeres virksomhed tager det med ind i kantinekonceptet engang imellem? Måske kunne virksomheder med mange forskelligartede medarbejdergrupper få gavn af, at medarbejderne kom til at kende hinanden lidt bedre?

Mathilde Forstholm

Mathilde Forstholm er journalist og kommunikationsrådgiver med indsigt i over 300 virksomheder både startups og større organiationer. Hun har specialiseret sig i brand-dna, storytelling, digitale medier og SoMe. Mathilde Forstholm er optaget at skabe og formidle vigtige viden gennem dygtige danske specialister - uanset om de er forskere, eventyrere, ledere eller ingeniører i en virksomhed. Hun har derfor opbygget flere content marketing-platforme. Siden 2011 har hun rådgivet danske vidensvirksomheder gennem sit firma MATHILDE FORSTHOLM. Mathilde har desuden baggrund fra mediebranchen. Hun har været med bag søsætningen af to nye aviser i Danmark samt opstarten af et pladeselskab for unge talenter. Hun har desuden været både journalist og tovholder for flere forskellige aviser i et hektisk nyhedsdøgn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *