Meetafy.dk
Møder & facilitering

Når du SER ting anderledes, TÆNKER du anderledes!

Når du SER ting anderledes, TÆNKER du anderledes!

Galileo opfandt ikke teleskopet. Det var heller ikke ham, der først rettede det mod himlen, men han var den første, der så månen som andet, end en flad tallerken.

Måske var det, fordi Galileo var en erfaren maler, at han så skyggerne og formerne på månens overflade som bevis for, at tallerkenen på himlen i virkeligheden var en 3-dimensionel form. I al fald så han månen anderledes end alle andre før ham og konkluderede derfor også helt anderledes.

Derfor er det Galileo, vi husker, og ikke de tre hollandske optikere, der rent faktisk opfandt teleskopet, eller englænderen Thomas Harriot, der allerede i sommeren 1609 sad med sketchbog og teleskop og betragtede himmeltallerkenen på nært hold.

Gode visualiseringer kan få vores hjerner til at tænke anderledes om et emne. En elpære siger ikke meget om ‘innovation’, men en flok elpærer, der vælter rundt mellem hinanden i et ukontrolleret kaos, kan få os til at tænke på, at ideer ikke altid kommer pænt på kommando, eller at nogen skal tage hånd om ideerne for, at du ikke falder til jorden og går i stykker.

Tusch tvinger din hjerne til at tænke nyt

De store spring i vores forståelse af verden kommer, fordi ét menneske har set det velkendte på en ny måde. Efter sigende er det ofte den begrundelse som dommerne i Nobelpris-komiteen giver, når de deler de prestigefyldte forskningspriser ud.

Vi har alle godt af at blive udfordret på vores forståelse af det velkendte – det er svært, men man kan træne sig til at blive bedre.

Når jeg skal hjælpe mennesker med at tænke nyt og kommunikere bedre, så bruger jeg for eksempel mine tuscher. Jeg provokerer simpelthen deres hjerner til at reflektere, fordi de – helt bogstaveligt – ser det velkendte på en ny måde, når det bliver serveret i streg.
Læs mere om mit arbejde og forskning her

Tusch tvinger hjernen til at tænke på en ny måde

Tegninger er værdifulde, fordi de taler til øjet og hjernen på en helt anden måde end ord. De appellerer til opmærksomheden og vækker følelser. Læs mere her i et andet indlæg om emnet. Kombineret med humor, personlighed og holdning, så har man en retorisk cocktail, der effektivt sætter gang i både tanker og dialog.

I mit næste indlæg sætter jeg fokus på hvordan grafisk facilitering kan anvendes foran et publikum. Du får også 5 praktiske råd til at booste din workshop. Læs det her

Mie Nørgaard

Mie Nørgaard er en af Danmarks førende eksperter i at anvende hurtige tegneteknikker – sketching – til at understøtte refleksion, analyse og diskussion på konferencer og udviklingsmøder. Hun har i mere end 15 år forsket og undervist i effektive brugercentrerede designprocesser på Danmarks største universiteter. I regi af Center for Visual Thinking hjælper Mie Nørgaard virksomheder med at engagere mennesker i læringsprocesser og innovationsarbejde. Det sker gennem kurser i professionel visuel facilitering, undervisning i organisationer, der arbejder med innovation og kreativitet, foredrag om brugerinddragelse, co-creation og brugen af skitsering i analyse- og designarbejde, workshops, hvor hun som visuel facilitator hjælper virksomheder med at få overblik og nå ind til kernen af komplicerede problemstillinger inden for emner som service design, digitalisering og forretningsudvikling. Mie Nørgaard har en PhD i Computer Science og er en af Danmarks førende eksperter inden for effektiv visuel facilitering og brugercentreret design. Læs mere på MIE NØRGAARD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *