Meetafy.dk
Ledelse & personlig ledelse

Talentudvikling: Få succes med det personlige lederskab i et bæredygtigt arbejdsliv

Talentudvikling: Få succes med det personlige lederskab i et bæredygtigt arbejdsliv

TALENTUDVIKLING: Få opskriften på, hvordan du kan High Performe i dit arbejde ved hjælp af talentudvikling og ved at booste dit personligt lederskab – uden at du behøver at skifte job eller fixe dig selv for at High Performe i dit nuværende arbejde. Eller dæmpe sider af dig selv, som i virkeligheden udgør en stor del af din personlighed.

Ville du ønske, at du kunne slippe de arbejdsopgaver, som dræner dig? Du kan skabe et arbejdsliv, som er meningsfuldt. Et arbejdsliv, hvor dine resultater og dit talent manifesteres i arbejdsopgaver, som er sjove, spændende og udfordrende – hver dag!

Talentudvikling 2020

Det er på alle måder muligt at tilrettelægge dit arbejdsliv, så dine toptalenter kommer i spil, og hvor du får mulighed for at udvikle dine talenter til exellence. Ved at arbejde med dit personlige lederskab og din talentudvikling kan du skabe et arbejdsliv, som er bæredygtigt, og hvor der også er energi til familien, til styrketræning eller til at dyrke andre fritidsinteresser efter arbejdsdagen er slut.

Når luften siver ud af ballonen

Mange mennesker befinder sig i et arbejde, som de har valgt ud fra fornuft og logik. De har taget kloge uddannelsesvalg og fulgt en lige karrierevej til gode jobs. Valgene undervejs har primært været tilpasset ydre faktorer: forældres vejledning eller kulturelle normer og
forestillinger om det gode arbejdsliv.

Årene passerer, det går egentlig meget godt. En dag begynder så spørgsmål af en mere eksistentiel karakter at snige sig ind i bevidstheden. Spørgsmål, som i første omgang skubbes væk, men som kontinuerligt bobler op et sted dybt indefra. Spørgsmål som eksempelvis:

  • “Er det det her, jeg skal resten af mit liv – Is that it?”
  • “Hvad er egentligt meningen med det hele?”
  • “Hvorfor er jeg ikke tilfreds?”

Vi har mistet pusten, gnisten er væk. Efter en årrække er gassen langsomt, men sikkert, sivet ud af luftballonen, og der er ikke længere opdrift i arbejdslivet. Du føler dig tynget.

Hvorfor kan det betale sig, at arbejde med dit personlige lederskab og talentudvikling?

Baggrunden for artiklen her tager sit afsæt i Gallups forskning af succesfulde ledere. Data er indsamlet, i arbejdet med mere end 50.000 ledere, i 200 forskellige organisationer (i blandt andet USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Japan og Kina).

Gallups analyse af de ledere, som mestrer kunsten at skabe vedvarende succes, udgør grundlaget for at nævne High Performance og bæredygtigt arbejdsliv i samme åndedrag. Gallup konkluderer utvetydigt: I organisationer, hvor Talent Management (talent udvikling) er en del af lederens praksis, er succesraten langt højere – også over tid.

Ifølge Gallup, anvender 90% af virksomhederne på “Fortune 500”-listen en styrkebaseret tilgang til talentudvikling.

Talentudvikling: Kender du dine styrler?

Kender du dine styrker?

En pointe som, ifølge forskningsresultaterne, er afgørende for succes, er kendskabet til personlige styrker og talenter. Dette er bemærkelsesværdigt, når det samtidigt konkluderes, at mindre end 1/3 af os kender vores toptalenter.

En anden veldokumenteret pointe er, at 70-80% ikke oplever at have deres talenter i spil i hverdagen. Der er ellers god grund til at afstemme talenter og arbejdsopgaver.

Forskningen viser, at mennesker, som har mulighed for at bruge deres toptalenter i deres arbejdsopgaver, er minimum dobbelt så effektive, og 6 gange så engagerede, som deres kollegaer uden samme mulighed.

Nøglen til High Performance

Der er altså en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af at lave det, som du er bedst til og din oplevelse af mening i dit arbejde, din effektivitet og performance samt din oplevelse af arbejdsglæde og i sidste ende din livskvalitet. Nøglen ligger i din talentprofil.

Hvad er et talent?

I neuropsykologien beskrives talent, som et kognitivt mønster i hjernen. Et mønster, som indikerer bestemte tilgange til arbejdsopgaver, specifikke styrker og forventelig adfærd. Disse mønstre eller talenter er på baggrund af Gallups studier, blevet tematiseret og operationaliseret i forhold til en erhvervskontekst.

Der findes, ifølge Gallups forskning, 34 Talenter, som vi besidder i større eller mindre grad. Rangeringen af talenterne udgør talentprofilen.

Når dine toptalenter er i brug føles opgaverne lette og sjove

Toptalenter

Toptalenter er hjernens otte sporede motorveje. Når dine toptalenter er i brug føles opgaverne lette og sjove, du oplever flow og mister fornemmelsen af tid og sted.

Når du bruger dine styrker er arbejdet meningsfuldt og bæredygtigt – Du High Performer og er stadig fyldt op med energi, når arbejdsdagen er omme.

Non-talenter

I den anden ende af skalaen findes non-talenter. Non-talenter kan anskues, som små snørklede grusveje. De kognitive processer går uendelig langsomt, du befinder dig i svært fremkommeligt terræn. Når dine non-talenter er aktive, føles arbejdet uinspirerende og meningsløst. I værste tilfælde tvivler du på egne evner og kompetencer.

Din personlige talentpulje er unik

Din personlige talentpulje er unik

Chancen for at møde et menneske med samme profil som dig, er 1: 33 millioner. Det vil sige, at der blot er omkring 230 mennesker i verden med samme konstellation som din.

Talenter forstås aldrig alene. Talenter må ses i sammenhæng med de omgivende talenter i din profil. Talenter kan enten booste hinanden eller krydse over på tværs. Der kan være indre spændinger og modsætninger i din profil. Forståelse for din talentprofil, kan give en betydelig selvindsigt – og indblik i, hvorfor du i nogle situationer reagerer hensigtsmæssigt, og i andre kan komme til at handle på en måde, som umiddelbart synes ude af integritet.

Traditionelle metoder i arbejdet med talentudvikling

Talentudvikling i traditionel forstand tager, Ifølge Gallups forskning, udgangspunkt i at forbedre og udvikle talenter, der ikke mestres i særlig høj grad. Tilgangen opsummeres fint i nedenstående citat fra en af forskerne bag undersøgelsen:

“Find your Flaws and Fix them” (Buckingham 2005)

Traditionelle tilgange til talentudvikling er karakteriseret af manglende:

  • Selvindsigt
  • Effektivitet
  • Tid
  • Motivation

Traditionel talentudvikling er Bad Business

Den traditionelle tilgang kan være en meget dårlig forretning. Når talentprofil og arbejdsopgaver ikke afstemmes, koster det, både du og din virksomhed, dyrt. Prisen er værdifuld tid, manglende effektivitet og lille eller ingen, motivation og energi til opgaverne.

Værst af alt, og som nævnt i introduktionen, er dit arbejdsliv ikke bæredygtigt, og det kan have konsekvenser, som rækker langt ud over dit arbejdsliv.

Bæredygtigt arbejdsliv

En væsentlig pointe, i forhold til succes i dit personlige lederskab, er altså at se bort fra traditionelle tilgange og dyrkelsen af non-talenter – at du har øje for og indsigt i dine svage sider, for derefter at fjerne fokus helt herfra. Helt kort:

”Discover what You Don´t Like Doing and Stop Doing it” (Buckingham 2005)

Sådan sætter du dine skjulte talenter i spilSådan sætter du dine skjulte talenter og ressourcer i spil

  1. Find ud af hvad dine unikke styrker er – det du, naturligt, har flair for.
  2. Identificer dine talenter og dine svagheder.
  3. Fokusér på at videreudvikle dine toptalenter og dit “skjulte” potentiale.
  4. Tilrettelæg dine aktiviteter og arbejdsopgaver således, at det er dine toptalenter
    som er omdrejningspunktet – og primære opgaver og talentprofil er afstemt.
  5. Hold fokus på unikke toptalenter og stop med at aktivere dine non-talenter.

Navigér uden om dine non-talenter

Styr uden om de opgaver, som du ikke bryder dig om at udføre.

Delegér opgaverne eller teamet op i komplementære partnerskaber med nogen, som brillerer i de opgaver, som dræner dig. Omstrukturér/reframe opgaverne således, at de alligevel motivere dine toptalenter.

Frigør dit fulde potentiale

Frigør dit fulde potentiale

Når du aktivt tager styringen og bliver luftkaptajn i eget luftskib, kan du navigere og sætte kursen i overensstemmelse med det indre kompas.

Gennem arbejdet med at udforske dine toptalenter vil du også få afdækket dine værdier, hvad du motiveres af, og i hvilke talenter du henter dit drive. Undervejs kan du bruge indsigten til at skabe opdrift og ny retning. Du kan du slippe de sandsække, som tynger dig på din rejse til et bæredygtigt arbejdsliv.

Få hjælp til at udvikle dine talenter og dit personlige lederskab

Talentindikator® er værktøjet, som kan kortlægge din unikke talentprofil. Er du blevet nysgerrig på dine toptalenter og din egen profil – er der hjælp at hente.

En certificeret talentekspert kan, via Talenttesten, give dig nøglen til High Performance, så du kan føre et arbejdsliv, som er spændende, værdiskabende og sjovt. Du kan finde mere information om TalentIndikator® og facilitering af talenttesten her:

Adelle Wise

Adelle Wise hjælper ledere med at udvikle deres personlige lederskab og skabe High Performance Teams. Adelle har en ressourceorienteret tilgang til talentudvikling og arbejder ud fra systemisk og narrativ metode samt principper omkring inkluderende og bæredygtigt lederskab. Blandt værktøjer kan nævnes eksempelvis ROOT-modellen for High Performance, og talenttesten, TalentIndikator. Adelle er cand.mag. i læring og forandringsprocesser fra Aalborg universitet. Adelle har blandt andet arbejdet sammen med ledere fra Danfoss, Gladsaxe Kommune, IT People Denmark og Mangfoldighedsledelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *