Grafisk facilitering – en metode til at lytte ind og lytte koncentreret

Det er et kendt fænomen, at når vi mødes om noget, lytter vi til 10 % af det, der bliver sagt og gætter os til resten, imens vi tænker på, hvad vi selv vil sige lige om lidt.

Når jeg er grafisk facilitator til konferencer, lytter jeg til foredrag og samtaler. Jeg tolker og sorterer og har fokus på: Hvad er guldkornene? Hvor ligger potentialet? Hvad er der i rygsækken? Og hvor er der flow og muligheder?

Jeg tegner det, der kommer til syne for mit indre blik uden at dømme. Min erfaring er, at jeg rammer ind i noget essens, som gavner hele gruppen. Mine tegninger er åbne for fortolkning, og der findes mange historier i tegningerne, alt efter hvem der kigger på dem.

Når omgivelserne støjer

Når vi mødes og taler, bruger vi meget af vores opmærksomhed på at afkode alt muligt, om den person vi sidder overfor: Tøj, hår, kropsprog og mimik. Alle disse indtryk bruger vi til at afkode, hvor vi har hinanden. Er vi enige? Giver den anden udtryk for skepsis? Eller forstår vi hinanden? Alle disse signaler kan sløre vores opmærksomhed og evne til at lytte koncentreret.

Så hvordan kan vi som facilitatorer arbejde med at lytte ind og lytte koncentreret til hinanden?

Ved at iscenesætte en proces, hvor de andre kun lytter og tegner – giver det mulighed for lytterne at fordybe sig i det de hører, tolke og vise det med en tegning. Jeg satte nogle facilitatorer i stævne ved dette års facilitatortræf.

Jeg lavede en gratis workshop om at lytte ind. I korte træk gik det ud på, at man i grupper valgte en ud, der fortalte om en arbejdsrelateret udfordring, imens de andre lyttede og tegnede det, de hørte. Hver gruppe blev udstyret med en planche, tusch og Post-it.

Sådan skærper du din lyttesans

Når vi lukker øjnene, skærper vi vores lyttesans og kan lytte uden at blive forstyrret af, hvad vi ser. I introen bad jeg derfor alle om at lukke øjnene, imens jeg gav dem de instrukser, som de skulle bruge til øvelsen. Jeg lukkede selv øjnene, imens jeg talte.

 Jeg starter introen med en meditation.

1. Du starter med at sætte dig godt til rette og bruger et par minutter til lige at lande i rummet.
2. Tag en dyb indånding, og mærk sædet under dig.
3. Sænk dine skuldre.
4. Sæt dig med oprejst ryg. Placer armene afslappet langs siden.
5. Hvis du føler lidt uro, så placer dine hænder der, hvor du mærker uro. Luk øjnene helt eller bare halvt, hvis det føles mere trygt.
6. Lad din tunge slappe af i bunden af din mundhule, og træk vejret dybt helt ned i maven, og pust ud.
7. Åben op for jeres nysgerrighed og gør jer klar til at bare at være her og nu. Lyt ind ad, og spørg dig selv: ”Hvad vil jeg have ud af de næste 20 minutter?” Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
8. Vær som en opdagelsesrejsende med et åbent sind. Aktiver dine sanser i det nye landskab. Om lidt skal i gå i grupper af fire. Der vil være en, som har noget han eller hun gerne vil dele og fortælle – resten af gruppen lytter og tegner.
9. Brug det du har med dig fra sidste gang, du tegnede: Det kan være du tegner kruseduller, noget abstrakt, bruger farver, et symbol eller en metafor. Lad vær med at dømme dig selv, men gå med det, der kommer.
10. Hvis du ikke får nogle billeder ind, så noter dig de ord, du lægger mærke til. Lad vær med at stille spørgsmål, bare lyt og tegn. Der er tusch og Post-it til rådighed, og der er en flipover til hver gruppe.
11. Den, der fortæller, må gerne kigge, men ikke kommentere på tegningerne i løbet af øvelsen.

Intro slut

Tegnet guide skal hjælpe med at lytte ind

Som guide til tegnerne havde jeg tegnet et landskab med symboler som repræsenterer forskellige områder i den historie, de lytter ind til.

• Uglen symboliserer vigtige pointer, der er værd at huske, der hvor fokus er.
• Solen er symbol for, hvad der ligger af potentiale for løsning og muligheder.
• Rygsækken på ryggen er symbol for det, som hører fortiden til. Der, hvor samtalen handler om forklaringer på, hvorfor det gik som det gik. De ting, man ikke kan lave om på, gamle fordomme osv.
• Skibene i floden handler om der, hvor der er flow, og de mulige første skridt, der ligger lige for.
• Bjerget under isen er det ukendte område, hvor noget kan undersøges nærmere.
• Skattekisten er et symbol på guldet (efter, refleksionen, gaver. Dét, man kan lære noget af, tage med sig.
• Nøglen er det, der skal til, for at få fat i guldet. Det kunne f.eks. være, man skulle undersøge sit eget reaktionsmønster, er der modstand man selv har ansvar for at slippe.

Brug planchen som procesredskab, placer dine tegninger og ord på planchen, hvor du synes det hører til. Hvad ligger der i bagagen, hvor er der flow, hvor er fokus, hvad er ukendt og skal undersøges. Ligger der en vigtig pointe gemt i fortællingen?

Lyt og tegn – INGEN spørgsmål eller kommentarer

Grupperne starter med at blive enige om, hvem der er fortælleren. Resten lytter, imens de tegner, og sorterer det, de hører og sætter det op på procesplanchen.

Fordelen ved at grupperne ikke må tale sammen, er at, det på den måde, udelukker muligheden for at stille spørgsmålstegn ved det, fortælleren siger. Argumenter, kommentarer og de andres tanker, om hvad de selv vil sige, får ikke plads til at stjæle tiden for den, der taler.

Derfor er det en god øvelse at give plads til at lytte ind

”Det hjælper mig med at holde fokus på det, der skete”.
”Det er interessant at kigge på tegningerne undervejs og blive inspireret”.

Hvilken forskel gør det for dig som fortæller?

1. Du får taletid uden forstyrrelser/afbrydelser – plads til fordybelse og til at reflektere over det de oplever. Imens du fortæller, får du måske øjnene op får en løsning, du ikke havde tænkt over før.
2. Det er befriende bare at blive lyttet til, uden at skulle argumentere for hvorfor man oplever det på den måde som man gør.
3. Det er en aha-oplevelse at kigge på tegningerne og se hvordan de andre tolker på ens historie. Bliver inspireret af at se tegningerne på hvad de andre har hørt, som jo ikke er farvet af egen rygsæk (de erfaringer som man har med sig fra sin egen arbejdsplads.)

Hvilken forskel gør det for dig som er tilhører?

1. Det er befriende kun at skulle forholde sig til din egen tolkning af historien uden at blive farvet af de andres meninger undervejs.
2. Du oplever at kunne bidrage og blive inspireret uden at skulle forsvare ens eget perspektiv på historien.
3. Du oplever, at når man tegner, er der tid til at reflektere over det man hører uden at spilde de andres tid.
4. At du kan tegne/formidle mere, end du tror i en meget enkel streg.