Få psykologens tips til et bedre arbejdsliv på distancen. Vi sætter fokus på trivels og motivation på hjemmearbejdspladsen.
Coronakrisen har medført en omfattende omlægning af vores arbejdsliv. Det indbefatter store forandringer i forhold til for eksempel work-life balance struktur i hverdagen.
Hamsterhjulet og den daglige trummerum er blevet afløst af hjemmearbejde og en højere grad af selvbestemmelse. Det kan der være meget positivt forbundet med, men der er også nogle ulemper.
Den daglige arbejdsdag under Corona harmonerer grundlæggende ikke så godt med vores menneskelige behov på nogle helt centrale områder. Det påvirker trivslen for mange hjemmearbejdende danskere.
Meget kan forstås ud fra forandringens psykologi. Jeg giver i det følgende mine psykologiske forklaringer på hvordan; læs med her:
Chokket ramte – hjemmearbejdspladsen et nyt vilkår
Hjemmearbejdspladsen blev pludseligt en ny ramme om arbejdslivet i foråret 2020, da Corona ramte. Pandemien lammede Danmark og store dele af Verden med en utryghed og uvidenhed omkring fremtiden, som vi ikke var vant til.
Når vi mennesker oplever pludselige ændringer som denne, er vi ofte tilbøjelige til at være lidt længe om at erkende det. Vi kender det som ”chokfasen” inden for krisepsykologien. Den organisationspsykologiske version kaldes The Kübler-Ross Change Curve.
Denne forandringsteori fortæller, at det er naturligt for mennesker, først at benægte, at der overhovedet er behov for forandring. Derfor tog det også lidt tid, før hjemmearbejdet blev sat i scene som en ny virkelighed på mange af de danske arbejdspladser.
Mange kan måske nikke genkendende til at have haft nogle uger med puslespilslægning. Måske endda mere eller mindre vellykkede bageforsøg derhjemme. Samtidig svævede vi i usikkerhed omkring, hvilke krav coronaen ville stille til vores arbejdsliv i fremtiden.
Så tog kedsommeligheden over. Mange arbejdspladser indså samtidig, at hjemmearbejdet var det næstbedste alternativ til fremmøde. Så besluttede vi, at vi hellere måtte se at komme i gang igen. Nu hjemmefra.
Frustrationen hos den hjemmearbejdende dansker
Spørger man de hjemmearbejdende danskere giver det virtuelle arbejdsliv for mange nogle bittersøde associationer. Det er forbundet med både fordele og ulemper for mange medarbejdere i det ganske danske land, at de nu i vid udstrækning arbejder hjemmefra. Den form for ambivalens er netop den perfekte opskrift på Kübler-Ross kurvens næste trin: Frustration!
På den positive side er mange glade for at spare på transporttiden og slippe for at hænge i lange bilkøer om morgenen. Når vi har lagt arbejdet fra os, kan vi hurtigt og nemt prioritere børn og familie. Så langt så godt!
Men nedad trækker så de mange afsavn, som er forbundet med den daglige kontakt til kolleger, den nemme vej til kommunikation på arbejdspladsen og den mere uformelle hyggesnak i kantinen eller ved kaffemaskinen.
Men det, der rent psykologisk påvirker os allermest negativt, er formodentlig noget, vi muligvis ikke anede, at vi ville savne: De daglige rutiner er der ikke længere til at støtte os, og det kan have konsekvenser både for produktiviteten og for vores generelle trivsel i arbejdslivet.
Faktaboks om hjemmearbejde
Fordele: Fleksibilitet, familietid, mindre tid brugt på transport
Ulemper: Risiko for grænseløst arbejde, manglende kommunikation om resultater, mindre kollegialt samvær
Mennesker er sociale væsener, og vi kan godt lide at gøre det godt. Derfor lægger de ovennævnte ulemper ved hjemmearbejdslivet over længere tid i kakkelovnen til, at vi risikerer at bevæge os ned på bunden af Kübler-Ross kurven, hvor vi kan hilse på begrebet ”depression”
Depression – at være holdt fast på hjemmearbejdspladsen presser medarbejderne
Når jeg siger depression, mener jeg ikke (nødvendigvis) depression i klinisk forstand. Flere kliniske psykologer oplever ifølge Dansk Psykologforening øget tilstrømning af deprimerede og angste klienter, efter Coronakrisen er sat ind. Det kan der være flere årsager til, men da mit specialefelt er arbejdspsykologien, vil jeg holde mig til begrebet forstået i en organisationspsykologisk kontekst. Og her betyder depression, at mange føler sig presset.
Det, der presser mange hjemmearbejdende medarbejdere og ledere er oplevelsen af, ikke at slå til. Oplevelsen af ikke at vide, om det, de præsterer er godt nok. Det kan medføre, at mange bruger øget tid på arbejdet og derfor føler, de forsømmer hjemmerollen.
Generelt er rolleforvirring en del af det billede, der tegner sig, og som tærer på danskernes trivsel på hjemmearbejdspladsen.
Adspurgt var flest danskere frustrerede over at skulle balancere i rollen som medarbejder samtidigt med, at de varetog rollen som hjemmeskolelærer for deres børn. Mange ledere i min coachingpraksis melder om, at det kan være svært at finde tid til at holde ordentlig kontakt med alle medarbejdere, og at det kan være svært at vide, hvordan og hvor meget, de kan stille krav om produktivitet på distancen.
Situationen ser dog ikke ud til at ændre sig foreløbigt. Derfor er der grund til, at vi begynder at forholde os til, hvordan distancearbejdet fra hjemmearbejdspladsen kan forbedres. Arbejdspladser, der kommer hurtigt i gang med det stykke arbejde, vil stå stærkere fremover, da hjemmarbejdet også snart vil begynde at præge kulturen på arbejdspladserne rundt omkring.
Vejen frem – hjemmearbejdsplads eller ej
Vejen op fra depressionen og presset i forandringskurvens dyb er eksperimenter, beslutninger og integration af nye måder, at gøre tingene på. Derfor anbefaler jeg, at vi erkender behovet for bedre trivsel, og satser på at skabe større trivsel under hjemmearbejdet frem for at sidde på hænderne og vente på, at det går over.
Skal vi styrke de menneskelige behov og dermed trivslen under forandringer, er der yderligere hjælp at hente i organisationspsykologien.
Den amerikanske managementkonsulent og forandringsteoretiker, Rick Maurer, har beskæftiget sig med, hvordan man bedst håndterer modstand mod forandringer. Baseret på hans tanker, har jeg udarbejdet følgende anbefalinger som kan give fokus på den virtuelle arbejdstrivsel i en foranderlig arbejdshverdag:
Skal vi modarbejde mismod og dæmpe effekten af forandringer, er det en god idé at fokusere på:
- Ting vi allerede kender og forstår
- Ting vi kan lide og elsker
- Ting, der bringer os tættere sammen
Det kan gøres i arbejdspladsens regi, og vi kan gøre det derhjemme, hver især. Men skal vi lykkes, skal begge dele kombineres.
Kopier din hverdag fra kontoret
Så sidder du lige nu på hjemmearbejdspladsen og kæmper med at holde humøret og motivationen oppe, vil jeg anbefale dig, at du forsøger at kopiere mest muligt af det, du kender fra dine sædvanlige arbejds- og hverdagsrutiner. Det kan være kontakt til bestemte folk, motion og pauser på faste tidspunkter og nemme rutineopgaver, eller opgaver, som du ved, du er god til.
Du skal også passe på dig selv og sørge for selvforkælelse i en grad, du måske ikke tidligere har forbundet med dit arbejdsliv. Det vil give dig øget overskud til netop dine arbejdsopgaver, hvilket vil skabe en positiv spiral: Du kommer til at præstere bedre!
Når det kommer til ting, der bringer os tættere sammen, kommer arbejdspladsen ind i billedet. Kommunikationsværktøjer og tålmodighed skal stilles til rådighed af ledere og systemer. Det skal vi prioritere, fordi forandringer ofte sætter tilliden og nærheden på prøve, fordi vi er pressede af den energi, de kræver af os. Det pres gælder både ledere og medarbejdere. Lederne kan have ekstra behov for coaching og sparring indbyrdes, og medarbejderne skal vænne sig til større proaktivitet.
Ræk ud og kommuniker mere
Kommunikation er en af de ting, der bringer os tættere sammen, og mine råd i den forbindelse er som følger:
- Ræk ud og kommuniker mere og oftere, end du er vant til
- Tag initiativ til opfølgning med chef og kolleger
- Vær ikke bange for at sætte spot på dine præstationer, ideer og forslag
Især de introverte typer og vi danskere, som er ”opdraget” til jantelov, vil have svært ved det sidste. Men væn dig til det. Forbered dig på, at dine ideer og input kan blive glemt eller overhørt i det virtuelle informationsflow. At fremhæve egne præstationer har alligevel været et must i udenlandske arbejdskulturer i mange år, så vi kan lige så godt vænne os til det!
Det sociale element er en væsentlig ingrediens i arbejdslivets trivsel for de allerfleste. Jeg vil slutte af med at slå et slag for teamfølelsen, som har svære kår på distancen.
Hack den virtuelle team-ånd
Når vi ikke ses i hverdagen, er der brug for, at gøre teknologien til vores ven.
Mange arbejdspladser har da også forsøgt sig med Virtuel fredagskage, fredagsbar eller kaffepauser, og det fingerer fint mange steder. Men engagementet i den slags frivillige arrangementer har det med at dale i takt med nyhedsværdien.
Derfor ser mange arbejdspladser også nu, at der er behov for at sætte mere struktur på de sociale sammenkomster, når medarbejdere og ledere sidder på distancen. For det sociale er den lim, der binder os sammen, og som i sidste ende gør forskellen, når der skal præsteres.
Min anbefaling er, at man formaliserer det uformelle, og supplerer de virtuelle sociale sammenkomster med nogle mere forpligtende fællesskaber. Det kan eksempelvis være længerevarende buddy-ordninger med faste mini-møder eller mini-mandagsmorgenmøder i mindre grupper. Her får medarbejderne et fast holdepunkt til at checke ind i arbejdsugen i forhold til både løst og fast og sige god weekend til hinanden, når pc’en lukkes fredag eftermiddag.
Laver man grupper på f.eks. tre medarbejdere, er der mindre risiko for, at møderne ikke bliver prioriteret, og de fleste vil også være mere komfortable med at sige noget på møderne.
8 ideer til sociale fællesskaber på afstand
Idébank til sociale fællesskaber på hjemmearbejdspladsen:
- Åben chat til uformel kommunikation i løbet af dagen.
- Møder både med og uden ledelse til stede.
- Minimøder i mindre, forpligtende fællesskaber på op til fire medarbejdere ad gangen.
- Ledersparringsgrupper for nye ledere.
- Buddyordninger, evt. i geografisk nærhed med mulighed for Walk and Talks.
- Faste pauser, hvor folk kan mødes ved ”den virtuelle watercooler”.
- ”Erstatningskaffe”, som er kaffepauser sammen med med kolleger på distancen.
- Virtuel fredagsbar eller torsdagskage, eller hvad I nu er vant til at have sammen. Find selv på flere og kommenter gerne nedenfor til inspiration for andre læsere!
Alle de sociale aktiviteter kan og skal selvfølgelig tilpasses de givne restriktioner for brancher og størrelser af arbejdspladser. De kan tilpasses behov og strukturer, som I kender fra tiden før Corona.
På mange arbejdspladser er man begyndt at forholde sig til, hvilke dele af alt det nye, vi skal beholde og kassere efter coronanedlukningerne. Og hvordan man kan sætte dét i system er en helt anden organisationspsykologisk snak – måske et emne til en fremtidig blog!
Mit ønske til de danske hjemmearbejdspladser er: Må I alle lykkes i tiden nu og tage det bedste med jer videre!
LÆS OGSÅ! Sådan bruger du positiv psykologi til at navigere i et foranderligt arbejdsliv
