Jeg møder ofte projektledere, der føler sig overbebyrdet med opgaver og er noget på bagkant. Som regel føler de også, at de enkelte projektdeltagere i teamet ikke rigtig tager medansvar. Når der er noget, der bliver lidt svært i hverdagen, kommer projektdeltageren til projektlederen og spørger: ”Hvad skal jeg gøre?”
Når man som projektleder er lidt på bagkant og har mistet overblikket en smule, kan det være svært at gennemskue, hvad det gode svar er, og så får vi alt for ofte svaret noget i retning af: ”Hmm, send det til mig, så kigger jeg på det”.
PLOP – kan du høre det? Det er lyden af en bold beklædt med velcro, der sætter sig på projektlederens dragt, som også er beklædt med velcro …
Men bolden er ikke alene på den travle projektleders velcrodragt. Den slutter sig til de mange andre velcrobolde, som hænger der i forvejen, og der kommer regelmæssigt nye til i større hastighed, end den stakkels velmenende projektleder kan nå at ekspedere dem.
Når projektlederen er på vej mod stress-grøften
Der er hele tiden mange bolde, projektlederen skal forholde sig til – når der liiige bliver lidt tid til det. Og den tid findes som regel efter arbejdsdagens formelle afslutning, og heller ikke de timer er altid tilstrækkelige til at nå det hele. Her kan tanken nemt melde sig for projektlederen: ”Jeg magter ikke opgaven, så det er min egen skyld, at jeg ikke kan nå det hele.”
Når der er for mange velcrobolde, der har hængt der for længe, stiger risikoen for en detour på vej mod stress-grøften for vores projektleder.
Kan du genkende det?
Hvor mange gange i dag har du hørt PLOP-lyden?
Fra velcro- til teflondragten
Heldigvis kan vi lære noget af de projektledere, der har fået øje for, at vi faktisk kan erstatte velcrodragten med en teflondragt. Præcis ligesom de fantastiske teflonredskaber i køkkenet, hvor det næsten er umuligt at få noget til at brænde på og hænge fast.
Det trick, de bruger for at ændre dragten fra velcro til teflon er i virkeligheden ganske simpelt. For når projektdeltageren kommer og spørger: ”Hvad skal jeg gøre?”, svarer de noget i retning af:
- ”Godt spørgsmål – hvad tænker du selv, er det næste bedste skridt?”
- ”Har du prøvet at tale med Sanne om det? Jeg er sikker på, at hun vil kunne hjælpe dig videre, eller at I sammen kan finde en god vej.”
- ”Kommer du ikke med et kort oplæg om problemstillingen på vores næste teammøde, så vi der kan finde en løsning sammen?”
Find selv på flere gode ”teflondragt-reaktioner”, der kan vende dine velcrobolde til teflon.
Spil bolden tilbage
Uanset hvor meget velcro, der så er på bolden, skal den spilles videre og ikke få lov til at hænge på projektlederens dragt.
Der er mange bolde i spil hele tiden, og vi taber sandsynligvis nogle undervejs, men så har de tabte bolde nok alligevel ikke været så vigtige. Og overblikket – tja, det får vi nok aldrig helt alligevel, for projektarbejde er en holdsport, hvor alle tager medansvar og løber med de relevante bolde, og så kan ingen person alligevel have det fulde overblik, og vi må belave os på tilliden til at projektdeltagerne kan finde ud af at tænke og agere klogt uden at vi er inde over det.
En rigtig god sideeffekt af at arbejde med teflondragten på og sende bolde tilbage, så projektdeltagerne selv skal finde løsninger, er i øvrigt, at de så næsten altid føler sig meget mere involveret og engageret i at nå i vores fælles mål i projektet. (Bemærk, at jeg her forudsætter, at vi faktisk er enige om projektets mål i gruppen, og at alle selvfølgelig er fagligt kompetente. Men det er en helt anden blog).
Slip kontrollen – se denne video
Hvis du lige har 10 minutter ekstra, så læg vejen forbi denne ærlige fortælling om den effekt, det havde på teamet, da han blev tvunget til at give slip kontrollen:
Hvilken dragt er din foretrukne – velcro eller teflon?
