The future is already here – it’s just not evenly distributed.
– William Gibson
Ja, så kort kan det siges. Det er det, vi har at sige om ’fremtidens møde’. Vi har generelt en tendens til at tale om ting tilhørende fremtiden, som om den på en eller anden måde ikke har noget med nutiden at gøre. William Gibson minder os om, at fremtiden ikke er én ting eller én størrelse, men mange forskellige elementer, som vi har omkring os allerede.
Så hvorfor bliver de ved med at være ’nye’ og ’på vej’ og tilhørende ’fremtiden’? Hvad gør, at de ting, branchen har talt om så længe, bliver ved med ikke at slå an? Og hvad er det lige, vi taler om? Jo, det er, hvad Gibson selv antyder i citatets anden halvdel: Det vi kalder fremtiden, får vi ikke styr på i samme takt. Derfor kommer vi med andre ord nemt til at sige det samme om fremtidens møde, som vi har sagt de seneste100 år!
Tendenser for 2017
Overalt vi kigger hen, spås møderne af 2017, fremtidens møder og konferencer, at blive bedre, hvis vi gør dem mere værdiskabende, involverende og engagerende, kreative i deres design og rammesætning, og individuelle – dvs. at hvert enkelt møde formes efter det ønskede udbytte. Og gu’ bliver de da dét! Det er svært at forestille sig et møde blive ringere, hvis deltagerne tages alvorligt nok af arrangøren til, at indhold, rammer og afvikling rent faktisk er tænkt i en sammenhæng.
Hvis ikke nu, hvornår så?
Spørgsmålet står tilbage: Hvorfor er det så vanskeligt at gøre fremtidens møde til nutidens?
Fordi, kære venner, mødeejere, -planlæggere, -leverandører og -deltagere: Det er ikke gjort ved at påpege elementerne, som var de à la carte-tilbud på en restaurant. Det handler om samspil, samvær og samskabelse. Det handler om noget, der slet ikke bor i fremtiden – hvis ikke, vel at mærke, vi selv medbringer det med på rejsen frem: Vores egne bidrag til møderne i fælles ansvar for det, som mødet samlet set kan føre med sig.
Ovenstående svar er samtidig vores bud på, hvorfor fremtidens møder fortsat vil være fysiske i stor udstrækning, og hvorfor både de rent virtuelle møder og hybridmøderne nok vil blive et stærkere og mere og mere udbredt supplement til de fysiske møder, men ikke erstatte dem.
Samfærdsel og navigation på ikke-fysiske møder kræver væsentligt mere af både mødeledere og -deltagere, udover alle faldgruberne i teknik, forbindelser, og hvad har vi. Desuden ville vi komme til at mangle den interaktion mellem mennesker, der ofte er et bærende element i det gode møde – det er nu engang lettere at netværke face-to-face. Nærvær og menneskeligt samspil betyder mere og mere som modtræk til en individualiseret verden.
Reducér risici
Er der dog én ting, vi føler os overbeviste om, er det, at møder fremover vil blive vægtet og vurderet mere og mere hårdt: Møder udgør investeringer for enhver organisation og vil blive betragtet som sådan. Selvom møderne bliver mere kreative, involverende og legende (nogle gyser her), er det ikke udtryk for, at man tager lettere på dem. Tværtimod vil vi se et fokus på at reducere risici for, at investeringen ikke giver udbytte: Er det de rigtige deltagere, hvad er det for rammer, de får, hvad får de at arbejde med inden, under og efter mødet etc.?
Er fremtidens møde så noget, vi skal frygte? Overhovedet ikke! Vi skal tage det til os og gøre det- og dermed opleve alle de fordele, der vil være ved det. Og inden længe kan vi måske endelig tale om ’det gode møde’ i stedet for ’fremtidens møde’.
Skrevet i samarbejde med Hans Ravnkjær Larsen, Meeting Outcome Optimizer
Wow. Tak. Virkelig skarpt og vigtigt indlæg. Eller nærmest en opsang. Et
Manifest.
Lad os SAMMEN hive fremtiden tilbage til lige nu. Det var næsten så hårene rejste sig.
“Nærvær og menneskeligt samspil betyder mere og mere som modtræk til en individualiseret verden.”
Så enig!
Hands on! Og ja – glæd jer til møderevolution 2.017. mødernes lakmusprøve!!