Derfor er det vigtigt at holde fast i en stærk monofaglighed

For en uge siden hørte jeg et oplæg på sundhedsområdet om vigtigheden af at holde fast i en stærk monofaglighed.

Umiddelbart stritter det lidt imod trenden om at arbejde tværfagligt i alt, hvad vi gør, for at øge kvaliteten af resultaterne.

Men pointen er vigtig: For uden at være knivskarp på, hvad vores eget faglige ståsted er, kan vi ikke give maksimal værdi ind i det tværfaglige. Hvad er det helt særlige, din og min faglighed hver især kan bidrage med i forhold til den givne opgave og problemstilling?

Er du enig? Synes du også, at de forskellige fagligheder blender lidt sammen til en mere utydelig fælles masse? Hvis du er enig, er næste overvejelse, hvad det så betyder for vores tværfaglige møder.

Centrale vinkler i fokus

Kunne det give ekstra værdi for processen og løsningen, hvis vi eksplicit inviterer monofaglighederne ind?

Det kunne f.eks. gøres ved at bede alle deltagere om at liste de mest centrale vinkler på den givne problemstilling, de kan se med deres faglige hat på, med spørgsmål som:

• Hvad er kernen i dette set med dine jurist-/produktions-/salgs-/osv. faglige briller?
• Hvilke mulige løsninger vurderer du som de bedste for netop din faglighed?

Når vi har fået sagt tingene højt, bliver det nemmere efterfølgende at finde både fællesnævnere og uoverensstemmelser mellem de forskellige fagligheder og dermed definere gode løsninger og handlemuligheder.

Gode spørgsmål kan bygge bro

Kunsten er som facilitator at få brugt de enkelte input til at definere løsninger og træffe beslutninger. Det sker ikke nødvendigvis af sig selv, så derfor skal vi både kunne bygge bro og pinpointe uforeneligheder.

Nogle gode spørgsmål til at bygge bro er f.eks.:

• Hvordan passer det, som Hanne siger, med det, du siger?
• Hvilke input fra Petra er mest valide set med dine faglige øjne?

Uoverensstemmelser er nemme at identificere

Og hvad så med det – for nogle mennesker – lidt ubehagelige ved, at vi ikke er enige? Den dygtige facilitator anerkender det som en værdiskabende præmis i tværgående arbejde, og det kan trækkes konstruktivt ind i rummet ved et spørgsmål som:

• Hvilke af de prioriteringer, Hanne fremhæver fra sin faglighed, stritter mod de prioriteringer, din faglighed tilsiger dig?

Uoverensstemmelserne kan også visualiseres ved i fællesskab at lave en liste over de steder/prioriteter, hvor de forskellige fagligheder clasher.

Med dette fælles overblik, kan vi begynde at tale tværfagligt om, hvordan vi så tackler opgaven på den bedst mulige måde. Det kan jo nogle gange være nødvendigt at nedprioritere enkelte fagligheders vinkler for at komme i mål. Det kan vi alle også godt acceptere, hvis vi kan se, at vores egen faglige vinkel er helt uforenelig med de andres og ikke bidrager til den gode løsning.

Bedre samarbejder på tværs

En sideeffekt ved at være eksplicitte omkring vores monofaglige ståsteder er, at vi får en større forståelse for, hvilke prioriteter vi hver især har. Det får selvfølgelig indflydelse på, hvordan vi håndterer det givne projekt/opgave efterfølgende. Det er jo et af de steder, vi ofte slår os på hinanden i det tværgående arbejde.

For at kunne stå stærkt tværfagligt, skal hver deltager i et arbejde stå stærkt på sin egen monofaglighed. Hvor tydelig er du egentlig på kernen i din egen faglighed?