Bruger du rummet som effektiv med-facilitator? (Del 1)
Alt for ofte bliver et møderum eller kursuslokale kun set som en passiv ramme om mødet eller arrangementet. I virkeligheden kan rummet være en aktiv med-facilitator.
Sidste gang kiggede jeg på, hvordan du som mødeplanlægger, leder og/eller facilitator, kan bruge midlertidige iscenesættelser til at skabe unikke og udbytterige mødeoplevelser. Over flere indlæg får du her på Meetafy eksempler på, hvordan du kan bruge rummet aktivt til at ændre mødedeltagernes gruppedynamik, ageren og oplevelse.
Har du f.eks. tænkt over, hvordan du kan bruge rummet til at stimulere sanserne, så det øger læring, hukommelse og samarbejde? Du kan nemlig aktivere møde- eller kursusdeltagernes sanser ved at skifte lokation og bruge sted, rum, rekvisitter og æstetiske virkemidler aktivt i din møde- og procesplanlægning.
Sandheden er, at alt for mange møderum er kedelige og ensartede. Det sløver os gevaldigt. Så lad os kigge på de anderledes og overraskende rum, som får os til at vågne op.
I ukendte rammer
Hvornår har du sidst valgt, at I skulle forlade de kendte mødefaciliteter og i stedet afholdt mødet eller – som i dette tilfælde – kursusdagen i ukendte rammer? Ved at vælge eksterne og anderledes mødesteder skaber du en helt anden dynamik blandt deltagerne. De inviteres til at hoppe ud af deres sædvanlige rolle og agere anderledes end normalt.
Scenen sættes på teatret
Kontekst: Vi befinder os igen på en proceskonsulent uddannelse. Jeg er selv deltager. På et af modulerne har vi fået udleveret en adresse i indre København, hvor dagens undervisning skal foregå.
Vi har fået at vide, at vi skal have tøj på, som vi kan bevæge os i. Det viser sig at være et lille teater. Vi samles i teaterets café og får dagens tema præsenteret: ”At udvide sit personlige udtryk”. For en del af os virker det hele temmelig grænseoverskridende og lidt skræmmende.
Black Box – mørke og intensitet
Omgivelser: Teateret har tre scener, som vi skal arbejde på. I kælderen er der en scene bagerst i et langt smalt rum som er malet helt sort – en Black Box – hvor vi alle samles på et tidspunkt i løbet af dagen. Det er et ubehageligt rum. Rummet er oplyst, og man kan se, at hele loftet er dækket af rør og teknisk udstyr, der sammen med den sorte farve giver rummet en uhyggelig atmosfære. I tillæg er rummet koldt.
Senere på dagen inddeles vi i grupper. I min gruppe får vi tildelt det sorte rum som arbejdssted. Det er ikke med glæde vi begiver os derned igen. Men til vores store lettelse har rummet i mellemtiden undergået en stor forvandling. Det er varmt. Projektørerne på scenen er tændte og giver et varmt og intenst lys på scenen. Resten af rummet ligger hen i et blødt mørke, der helt skjuler loftets mylder af rør og teknik og de stejle tilskuersæder.
Fokus og nærvær
Opgaven: Vi skal arbejde på scenen. Vi gennemøver situationer fra en proceskonsulents hverdag kombineret med øvelser, der udfordrer vores personlige udtryk. Lyset fra scenens projektører er skarpt og varmt og skaber et helt særligt ”lys-rum” i rummet, hvor vores fokus skærpes og vores nærvær intensiveres. Vi glemmer verden udenfor lyset og er fuldt koncentreret om opgaverne.
Og hvad er så formålet med at få undervisning på teateret/scenen?
Når vi færdes i velkendte rammer fastholdes vi af måden, vi plejer at agere, kommunikere, afholde møder og få undervisning på. Vi bemærker dårligt rummet, vi er i. Ved at skifte undervisningssted eller mødested skubbes der til det, ”vi plejer”. Når alle kommer på udebane opstår der en helt ny gruppedynamik. Vi rykker sammen, sanserne skærpes, og man ser og mærker omgivelserne, som får betydning for vores læring og interaktion.
Hvilken effekt har det på os?
I dette tilfælde tilbyder teateret en helt anden og meget fremmedartet ramme om vores undervisning. Især skaber projektørernes ”lys-rum” på scenen et eksperimenterende socialt rum, som det er svært – for ikke at sige umuligt – at opnå i vores vante kursuslokale.
Hele oplevelsen af at være på et teater og stå på en scene intensiverer interaktionen mellem deltagerne og tillader, at vi agerer anderledes. Stedet sætter rammen for at øve scener, og noget, der hurtigt kunne blive akavet og pinligt i kursuslokalerne, bliver en interessant oplevelse, der i positiv forstand udvider vores personlige udtryk.
Hvilke virkemidler skaber effekten?
Teatret får os bragt ud af det, vi ”plejer”. Vi ”forstyrres” i positiv forstand. Det medfører, at vi tør mere og er mere koncentrerede om øvelserne. De virkemidler, der skaber denne effekt er:
- Det sorte rum
- Scenen
- Projektørernes lys
- De tomme stolerækker
- Kulde/varme
En passende forstyrrelse
Når du som mødeplanlægger eller facilitator skal vælge et andet sted at afholde et møde eller lignende, er det vigtigt, at du nøje tænker igennem, hvilket sted der passer til den pågældende gruppe deltagere. Det må ikke være for mærkeligt for deltagerne, så står de af. Men det skal samtidigt også rykke ved deltagergruppen, ellers er du lige vidt. Den nye lokation skal med andre ord tilbyde en passende forstyrrelse, der får noget andet til at ske blandt deltagerne.
Lidt er ofte nok
Nogle gange kan en forstyrrelse bare være at holde mødet udenfor. Er det sommer, kan det for eksempel være som picnic. Bare det, at man skal sidde på et tæppe på jorden eller ved et par campingborde på klapstole, kan ændre gruppedynamikken, skærpe sanserne og påvirke deltagernes engagement, koncentration og interaktion. Der skal i virkeligheden ikke så meget til.
