Styrk din opmærksomhed på de stemninger, der er i teamet og hvad der ligger bag. Det kan gøre dig bedre til at navigere i hverdagen og lykkes som leder.
Jeg faldt forleden over begrebet affektiv ledelse og blev nysgerrig. Min første tanke var nemlig en reference tilbage til mit jurastudie, hvor vi i strafferet lærte om forbrydelser sket i affekt. Det vil sige handlinger, der sker impulsivt, drift betinget og pludseligt.
Ved at dykke mere ned i teorien bag affektiv ledelse fandt jeg ud af, at affekt i forbindelse med ledelse skal forstås bredere. Affektiv ledelse handler om alle de stemninger, vi oplever, når vi er sammen og den måde, vi bliver påvirket af de stemninger.
Styrk dit fokus på stemninger i teamet
Jeg tror, at vi alle har oplevet, at engagementet i en afdeling eller et team kan skifte mellem at være højt og lavt i løbet af dagen. Det kan forklares med affekt. Altså stemninger, der pludselig skifter og påvirker engagementet.
Som leder har du måske oplevet, at selvom mål og strategi er på plads, lykkes din ledelse ikke altid, som du havde planlagt. Der er noget andet, der spiller ind. Nemlig hverdagens uforudsigelighed og intensitet, som påvirker stemningen i teamet. Det påvirker målsætninger og strategien.
Ved at styrke din opmærksomhed på de stemninger, der er omkring dig og være nysgerrig på, hvad der ligger bag, kan du som leder blive bedre til at navigere i og lykkes med at lede i hverdagen.
Psykologisk tryghed i teams spiller en stor rolle
En anden ting, der også er afhængig af stemninger, er begrebet psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed har siden Google offentliggjorde resultatet af deres ”Project Aristotle ” sat gang i debatten om, hvad der skal til for, at et team er effektivt. Her spiller psykologisk tryghed en stor rolle. Resultatet af deres projekt viste nemlig, at teams, der oplever psykologisk tryghed, performer langt bedre end teams, hvor det ikke er tilfældet. Men det store spørgsmål er så, hvordan vi får skabt den psykologiske tryghed?
Amy Edmundson, der er professor ved Harvard University, har i mange år arbejdet med begrebet psykologisk tryghed. Ifølge hende handler det som udgangspunkt om kultur. En kultur, der er kendetegnet ved gensidig tillid og respekt. En kultur, hvor alle er komfortable ved at være sig selv. En kultur, hvor medarbejderne tør sige deres mening og fejle uden frygt for hån, ydmygelse eller negative konsekvenser.
For at skabe en sådan kultur i et team er det vigtigt, at du som leder går forrest. Du bør være bevidst om, at du spiller en stor rolle i forhold til at skabe den nødvendige tryghed. Det gør du ved at være åben og nysgerrig og anerkende medarbejderenes bidrag – også selvom en medarbejder giver udtryk for en bekymring eller ser en risiko.
Vær opmærksom på teamets adfærd
Som medarbejder er det afgørende, hvordan det føles, når man siger noget. Ruller folk med øjnene? Eller spørger de nysgerrigt ind til idéerne? Kan du spørge om hjælp uden at føle, at du taber ansigt? Sagt på en anden måde: Er stemningen tryg eller utryg i teamet?
Her er det vigtigt, at du som leder er opmærksom på de stemninger, der er i teamet. Det er også vigtigt, at du reagerer på adfærd, der ikke understøtter den gode stemning. At fejle er noget, som de fleste af os frygter. Den frygt kan medføre, at vi ikke tør tage chancer eller udvise initiativ. Det er derfor afgørende for dig som leder og for at dit team kan udvikle sig, at I kan tale om og lære af jeres fejl. Du kan starte med at indrømme, når du har begået en fejl og give plads til, at andre gør det samme. På den måde er du med til at skabe en kultur og en stemning i teamet, hvor det er okay at bede om hjælp og indrømme fejl. En kultur, hvor der er rum til, at I deler både begejstring og bekymring.
Høj kollektiv social sensitivitet gør teamet mere effektivt
I samme projekt opdagede Google en anden interessant ting. Hos de mest effektive teams var den kollektive sociale sensitivitet høj. Kollektiv social sensitivitet handler om, at teamet intuitivt ved, hvordan andre har det på baggrund af tonen i deres stemme, deres kropssprog og den måde, de udtrykker sig både verbalt og non verbalt, og at teamet reagerer på det. Teamet er med andre ord opmærksomme på stemningen både i teamet, men også hos det enkelte teammedlem.
At vide, hvordan andre mennesker har det, kræver nærvær og opmærksomhed og fokus på det mere sociale og følelsesmæssige. Muligheden for at fornemme stemninger og investere i den kollektive sociale sensitivitet kan være en udfordring i en travl hverdag. Den bliver yderligere sat på prøve, når vi arbejder på distancen. Det gælder, uanset om vi arbejder i et globalt team, hvor vi har medarbejdere, der befinder sig over hele verden, eller når vi grundet omstændigheder som Corona, hvor vi primært arbejder online hjemmefra. Det betyder, at vi som ledere skal være ekstra opmærksomme på vores medarbejdere.
Mange ledere har imidlertid for ensidigt fokus på effektivitet og faglighed. Det er selvfølgelig vigtigt for at opnå de ønskede resultater. Mange har endda oplevet, at både dem selv og deres medarbejdere er langt mere effektive, når vi arbejder hjemmefra. Så hvorfor fokusere på kollektiv social sensitivitet lige nu, hvis vi er så effektive. Det skal vi, fordi der lige nu dukker en lang række undersøgelser op, der viser, at den menneskelige psyke lider under Corona. Vi savner nærværet med kolleger. Vi savner muligheden for at sparre og for smalltalk, når vi tilfældigt møder hinanden på gangen, eller når vi spiser frokost. Det skaber dårlig trivsel, som på lang sigt kan påvirke vores initiativ og samarbejde, og sidst men ikke mindst vores effektivitet.
Åbn op for teamets stemninger
For at få åbnet mere op for den mere relationelle og sociale opmærksomhed kan det være en god ide, hvis du selv kommer mere på banen. Det kan være, at du synes, at det har været svært at balancere hverdagen med børnene hjemme. Sig det højt! Spørg ind til, hvordan de andre håndterer det. Eller indrøm at du er træt af at sidde bag skærmen hele dagen. Tag en snak i teamet om, hvordan I kan gøre arbejdsdagen mere varieret.
For nogen ledere vil det falde meget naturligt at tage en snak på baggrund af egne følelser. For andre vil det være meget unaturligt og noget, der over tid skal opbygges som en del af ledelsespaletten. Udover at du selv skal mere på banen, er det vigtigt, at du som leder spørger ind til, hvordan dine medarbejdere har det. Vær opmærksom på din reaktion, når dine medarbejdere åbner op og deler ting med dig. Vær åben og spørg nysgerrigt ind til det, de siger, fremfor at være dømmende. Husk du behøver ikke altid at skulle fixe ting. Nogle gange er det nok, at du lægger øre til.
Sådan får du teamet til at åbne op
Hvis du ikke tidligere har haft dit fokus på stemningerne i teamet og hos den enkelte, kan det medføre utryghed hos medarbejderne, hvis du pludselig begynder at spørge ind til det mere sociale. Her kan det være en god ide at sige det højt: ”Jeg vil fremadrettet at have lidt mere fokus på den sociale del”, og hvorfor du gør det.
Du kan starte med at give plads på jeres møder, så der er afsættes tid til den mere uformelle snak om, hvordan det går. Indkald til check-ind møder eller online kaffemøder. Som leder er ansvaret imidlertid ikke dit alene. Tal åbent om vigtigheden af den kollektive sociale sensitivitet, og hvordan I som team kan sikre den – særlig under Corona. Lad teamet checke ind hos hinanden. Lav aftaler med hinanden om at ringe sammen for at sparre med hinanden. Planlæg online torsdagskage eller fredagsbar. Gør det, der passer bedst til dig og dit team. Men husk vi er forskellige. Det, der fungerer for den ene, fungerer måske ikke for den anden. Så mærk efter hvad der er opbakning til hos den enkelte.
Sådan tester du social sensitivitet i forhold til stemninger
Hvis du vil teste din egen sociale sensitivitet i forhold til stemninger, så start med at spørge dig selv.
- Hvordan var stemningen i mit team sidste gang, vi havde møde?
- Lagde du overhovedet mærke til det? Eller havde du mere fokus på, at I nåede igennem dagsordenen?
- Tænk over, hvor mange der deltog aktivt i snakken, sidst I talte om det nye projekt? Var der 1 der var meget stille, eller var der nogen, der var meget kritiske? Og lyttede du egentlig til, hvad det var de gav udtryk for.
Lederens opmærksomhed på stemninger i teamet gør en forskel
At blive opmærksom på stemninger er en ting. At handle på stemningerne er lige så vigtigt.
Nogle gange kan du have fornemmelsen af, at alt kan lade sig gøre. Andre gange mærker du, at det ikke lige er det emne, vi skal arbejde med i dag, eller at en medarbejder har ekstra brug for opmærksomhed i opgaveløsningen. Når du som leder fornemmer stemninger og afstemmer, hvad du gør og siger, er der større sandsynlighed for, at du lykkes med at lede i den ledelseshverdag, som udspiller sig her og nu.
Om det handler om affektiv ledelse, psykologisk tryghed eller noget helt tredje, er der i min verden ingen tvivl om, at lederens opmærksomhed på stemninger i teamet og hos den enkelte medarbejder sammenholdt med lederens evne til at reagere på de stemninger med nysgerrighed og mod til at handle, vil være en meget efterspurgt lederkompetence fremadrettet.
Noter:
1. Lone Hall, ”Affektiv ledelse – ledelse i hverdagens rod og uforudsigelighed inspireret af Deleuzes filosofi”
2. Project Aristotle, Google launched in 2012 an initiative code-named “Project Aristotle” to investigate hundreds of Google teams and find patterns that show why some fail while others achieve their best.
3. Amy Edmundson, ”Den frygtløse organisation”
4. Anita Wooley, Evidence of a Collective Intelligence Factor in the Performance of Human Groups
5. Glansbilledet af hjemmearbejde krakelerer – flere bliver ensomme og depressive (Berlingske 7. december 2020)
