Hvilket arbejdsliv ønsker du?

ARBEJDSLIV Den kollektive automatpilot har været slået fra det seneste år. Det giver os en anledning til at re-tænke vaner og uvaner. Her får du et par mulige vinkler, pirrende spørgsmål og forslag til samtaler om arbejdslivet – som medarbejder og som organisation.

Uanset hvordan du har oplevet det seneste år, er noget med garanti anderledes. Måske har du oplevet nedlukningen som et kærkomment afbræk fra en travl hverdag. Måske har du været maksimalt udfordret. Måske har du ligefrem oplevet, at alt er brudt sammen.

Vi har alle sammen haft noget på spil det seneste år. Privat. Arbejdsmæssigt. Op- og nedture. Kriser. Gennembrud. Muligheder. Begrænsninger. Kollektivt kaos kan vi vist godt kalde det. Perspektiver og oplevelser er individuelle, men nu hvor det ser ud til, at støvet så småt lægger sig, har vi en mulighed for fælles ransagelse: Hvilket arbejdsliv ønsker vi?

Hav dette i baghovedet før du læser videre

I de kommende afsnit deler jeg forskellige perspektiver på at håndtere pressede situationer, tage lederskab og handle ud fra en bevidsthed om, at vi altid har et valg.

Noget vil du finde banalt. Noget naivt. Noget andet tankevækkende. Måske vil du blive provokeret – eller irriteret.

Uanset hvad, giver det alt sammen stof til nogle af de samtaler, som jeg foreslår, du tager med nære venner og med dem, du deler arbejdsplads med. Sidst i artiklen finder du spørgsmål, I kan bruge i de samtaler. Og lad os så komme i gang.

Hvad er en god kadence for dig – og din organisation?

Måske har du oplevet nedlukningen som et kærkomment afbræk fra hamsterhjulet? Eller måske er du leder for nogle, der har?

Et brud med en hverdag, som måske var lige lovlig hæsblæsende. Der kan være ting, I har haft mulighed for at arbejde med på nye måder, fordi hverdagen var vendt på hovedet. Nu hvor vi er tæt på en tilbagevenden til hverdagen, er det en god ide at overveje, hvilken hverdag vi ønsker.

Uden opmærksomhed, hopper vi direkte tilbage på automatpilot. Lynhurtigt. Lige på den front ligner vi en ædru alkoholiker.

Fra det øjeblik den tørlagte alkoholiker sætter flasken for munden, selv efter mange år som ædru, går der kun kort tid, så er vedkommende tilbage, hvor han eller hun slap. Nedturen er forudsigelig, og det går hurtigt. Sammenligningen holder ikke på alle parametre – der er både forskel i fysisk/psykisk afhængighed og indre/ydre faktorer – men pointen her er, at kroppen husker.

Selv det, der er dårligt for os kan føles trygt, fordi det er genkendeligt. Desuden taler man inden for alkoholafvænning om at ”tage et tilbagefald”. Det er en aktiv handling. På samme måde har vi lige nu mulighed for at forme vores nye hverdag i stedet for bare at ”tage et tilbagefald”. Men det kræver høj grad af bevidsthed – og bestemmer vi reelt selv?

Det er dit arbejdsliv – du har altid et valg

Du kender måske til at blive fanget i en lind strøm af commitments og tilsvarende ophobning af opgaver og en oplevelse af, at du ikke selv har indflydelse – overhovedet?

Der kan sagtens være områder i dit arbejdsliv, hvor du reelt ikke har særligt meget råderum. De fleste af os, har dog faktisk langt større indflydelse, end vi tror. Vi er låst i en overbevisning om, at vi altid skal sige ja. Men hvad nu, hvis et ærligt og velovervejet nej er helt på sin plads? Hvad nu, hvis dine nej’er er en forudsætning for dine ja’er? Hvad nu, hvis andre er bedre tjent med et nej? Er der vaner du vil ændre, er første skridt, at du bliver bevidst om, at du kan sige fra.

Du må godt sige nej

Jeg sender ofte en kærlig tanke til en af mine første chefer. Han var leder i IBM, og jeg var forholdsvist nyuddannet. Han lærte mig meget, blandt andet at jeg skal passe på mig.

På et af vores allerførste møder forklarede Steen mig: Du vil blive skubbet og presset fra mange kanter. Der vil altid være nogen, som synes, at præcis det, de sidder med, er det vigtigste. Det er ikke ond vilje. De er bare optaget af det, der fylder hos dem. De kender ikke dine prioriteter og dit workload, så du skal sige fra. Det er du den eneste, der kan.

For mig handlede det råd om at skabe bevidsthed om ens arbejdsliv, og hvor meget jeg kan kapere. Hvor min grænse går, hvornår jeg ikke har båndbredde til mere, og at det er i alles interesse, at jeg siger fra. Jeg fik rig lejlighed til at træne den evne. Derfor ligger det dybt i mig nu, at et respektfuldt og velovervejet ”nej” eller et ”hvad-nu-hvis-vi…” altid er en mulighed.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at der på arbejdspladsen skal være en sund fordeling af arbejdsopgaver, og at dette også er en ledelsesopgave.

Du kan også sagtens bede om hjælp til at prioritere. Pointen er, at ingen har gavn af en udbrændt medarbejder, og det er helt på sin plads at melde pas, inden svingningerne i hamsterhjulet når op på et så højt niveau, at du bliver katapulteret ud i galaksen.

Sig fra – også over for en kunde

At sige fra og komme med en klar melding kræver træning. Især hvis det er uvant for dig. Andre gange kan det virke helt enkelt og åbenlyst.

Du får lige en anekdote, som måske kan inspirere. Den kræver, at du tager med en tur på Restaurant Egå Marina. En ven af familien, Henrik, havde fået et par øl, inden vi som gæster satte os ved bordet. Han var sulten, utålmodig og indrømmet en smule ubehøvlet over for personalet. Den irriterende type …

Hvad der udspillede sig er siden blevet en fast frase i min familie, fordi tjeneren håndterede situationen i verdensklasse. Henrik ville have mad, og det kunne kun gå for langsomt.

Før vi andre nåede at tysse på ham, trådte tjeneren i karakter. Han var både serviceminded og høflig, men også tydelig og klar i sin udmelding, da han højlydt sagde: Vil du have maden nu, eller når den er færdig? Henrik klappede i og ventede, og tjeneren fik den respekt han fortjente og ro til at udføre sit arbejde. Hvornår har du haft brug for at være klar i mælet over for dine kunder eller interne stakeholdere, og hvordan blev det modtaget?

Brug genåbningen som anledning til nysgerrige samtaler om dit arbejdsliv

Det er ikke sikkert, at du vil ændre en masse i dit arbejdsliv. At skabe bevidsthed og re-tænke hverdagen handler i høj grad om at dele refleksioner, gode historier og ønsker.

Samtalerne behøver slet ikke handle om nedlukningen. Den er bare anledningen til, at en fælles ransagelse er oplagt. Se genåbningen som en kærkommen mulighed for at gå nysgerrigt på opdagelse i hinandens syn på arbejdslivet, og hvad der er ønskværdigt, hvad der er på sin plads, og hvad der er no-go.

Sådan skaber du gode rammer for udforskende samtaler

Med nærvær og oprigtig interesse kommer du langt. Dog kan nogle rammer være mere befordrende end andre. Et mødelokale er sjældent den bedste ramme for udforskende samtaler. En stoleopstilling i rundkreds kan bløde lidt op.

Intet slår dog en gåtur. To og to. Skulder ved skulder. Blikket rettet fremad. Muligheder tegner sig i horisonten, og der er ”højt til loftet”. Et bål er også et magisk samlingspunkt.

Samtalerne skal kunne indgå i jeres rytme i hverdagen, så hvad med at overveje følgende:

1. En hverdags-camino på jobbet – på faste ugedage pakker kantinen madpakker og stiller tur-rygsæk, paraply og et kort over området klar til ugens udvalgte gåtursmakkere. Frokosten indtages undervejs og samtalekort med spørgsmål kan bruges som inspiration til turens samtale.
2. En pow-wow rundt om bålet – en eftermiddag om måneden samles en gruppe i naturen, hvor flere gåture i stjerneformation sparker samtaleemner i gang med efterfølgende samling ved bålet, hvor refleksioner og indsigter deles.
3. En samtalesalon i auditoriet – med fast frekvens mødes I og samtaler om nye emner i skiftende konstellationer og med korte inspirationsoplæg, der slår en tone an, der inspirerer til samtaler, der er anderledes, end dem I plejer at have.

Flere variationer over ovenstående er mulige, så kunsten er at finde den form, der passer jer.

Vil I træne nysgerrighed og undersøgende samtaler, er det vigtigt, at det ikke er et éngangs-foretagende. Overvej, hvordan ønsket om fælles ransagelse og gensidig nysgerrighed kan blive en del af jeres kultur.

Hvad er det vigtigt for dig og din organisation at tale om?

Måske er I nysgerrige på at udforske, hvordan jeres værdier har været i spil – eller ude af spil – i jeres arbejdaliv under nedlukningen. Måske er det hamsterhjuls-problematikken der er aktuel?

Det afgørende er at være nysgerrige på det, der presser sig på. Hvad er I hver især optagede af, og hvordan ønsker I jer, at den nye hverdag skal se ud?

Spørgsmål, I kan tage afsæt i

Nedenstående spørgsmål er udledt af artiklens perspektiver og anekdoter. Du kan bruge dem direkte i din egen refleksion eller i samtale med en ven eller kollega. Du kan bruge dem som afsæt til en samtale blandt flere kolleger på arbejdspladsen, eller du kan arbejde videre med egne spørgsmål afledt af historier, der er meningsfulde for dig og din organisation.

• Hvad synes du om udtrykket hamsterhjulet, og hvad betyder det for dig?
• Hvis hamsterhjulet er som flasken for en alkoholiker, hvad vil du så gøre for ikke at ryge tilbage ”på flasken”?
• Hvordan kunne det se ud i din hverdag, hvis du ”tog et tilbagefald”? – og hvordan i den bredere kultur på din arbejdsplads?
• Er du enig i påstanden om, at du altid har et valg – eller er det bare en måde at lægge (for meget) ansvar over på individet?
• Hvad er din erfaring med indflydelse i arbejdslivet? Kom med et konkret eksempel på noget du ændrede eller netop ikke ændrede.
• Hvor opmærksom er du på, hvad du selv er herre over, og hvad der ligger uden for din indflydelsessfære?
• I hvilke situationer har du været overbelastet i dit arbejdsliv, og hvordan fik du sagt fra?
• Har du kunder – internt eller eksternt – som gerne vil ’have maden før den er færdig’?
• Hvornår og hvordan er det ok at sige fra hos jer? – er det overhovedet ok?
• Hvad kunne være din arbejdsvariant af ”Vil du have maden nu, eller når den er færdig?”
• Hvordan har det seneste år givet dig en smagsprøve på en anden arbejdsrytme?
• Det seneste år, har vi set hinanden i mere hjemlige rammer i arbejdslivet – hvad synes du om det?
• Hvad savner du allermest fra tiden før nedlukning?
• Hvilke nye elementer i dit arbejdsliv, vil du gerne holde fast i fremover?
• Hvad glæder du dig til at lægge bag dig?
• Hvad kan du gøre allerede nu for at give mere plads til det der nærer dig i dit arbejdsliv?
• Hvilken støtte har du brug for?
• Hvem kan hjælpe dig?

Og ellers bare prøv med: Hvordan har du det?

Bliver det for omfattende? Eller har du svært ved at se det udfolde sig på din arbejdsplads? Så kan du også bare starte med nærvær og oprigtig interesse for en kollega. Et simpelt ”Hvordan har du det – sådan egentlig?” er en helt enkel måde at invitere til en åbenhjertig samtale – forudsat du er parat til at lytte.

Glædelig genåbning og god samtalelyst!

SE FLERE INDLÆG FRA SILLE SCHIRMER