Husker I jeres møderum i jeres brandingstrategi?

Går I meget op i branding af jeres virksomhed eller kursus- og konferencested? Arbejder I på at opbygge et godt brand og image via jeres visuelle identitet, site, sociale medier og andet markedsføringsmateriale?

Så håber jeg, at I også husker at tage jeres rum og indretning med i jeres brandingstrategi.

For det er der desværre rigtig mange, der glemmer og, det er spild af både ressourcer og potentiale. Du kan læse hvorfor her.

Vi sanser, vurderer og dømmer

Vi mennesker er sådan indrettet, at vi sanser alt omkring os – også det vi ikke lige er bevidste om, at vi sanser. Det vil sige, når vi træder ind i et rum, så bombarderes vi med indtryk – beviste og ubeviste – som får os til at danne en mening, om det sted vi er kommet til.

Urtiden lever i os

Vores måde at bearbejde sanseindtryk på er et levn helt tilbage fra urtiden, da vi var fuldstændig afhængige af vores sanser for at overleve.

Inden for evolutionspsykologien mener designforskere for eksempel, at vores æstetiske præferencer stadig i dag er præget af de overlevelsesmekanismer, der blev dannet for 100.000 generationer siden. Det skulle give sig udslag i, at vi bedst kan lide en indretning, der er overskuelige, så vi straks kan se, hvordan vi hurtigst muligt kan slippe væk, hvis der opstår fare.

Vores sanser påvirker vores adfærd

Inden for det, der kaldes embodied cognition, har man gjort forsøg med, hvordan vi påvirkes af kulde og varme samt blødhed og hårdhed. Bliver vi budt en kop varm kaffe frem for en kold drik, når vi skal møde nye mennesker, er vi mere tilbøjelige til at være venlige og empatiske.

Bliver vi placeret på en blød stol frem for en hård, er vi mere imødekommende og kompromissøgende.
Vi påvirkes hele tiden af detaljer, som vi ikke er klar over indvirker på vores dømmekraft og adfærd.

Indretningen påvirker både kunder og medarbejdere

Når jeres kunder, samarbejdspartnere, gæster m.v. kommer ind i jeres rum, påvirkes de øjeblikkeligt. Alle de detaljer, der er i rummet indvirker på deres vurdering og bedømmelse af jer som virksomhed, hotel, kursus- eller konferencested.

Glem ikke medarbejderne

Det vil sige, at jeres rum har utrolig stor indflydelse på, hvordan kunder og gæster bedømmer jeres virksomhed. Selvfølgelig har jeres rum og indretning også indflydelse på, hvordan jeres medarbejdere opfatter virksomheden som arbejdssted. De påvirkes jo hver dag.

Indretning som trækplaster

Det betyder, at arbejdet med rum og indretning i jeres brandingstrategi ikke kun handler om jeres billede udadtil mod jeres kunder, men også om trivslen blandt jeres medarbejdere indadtil – om fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere, om at skabe et sted, man har lyst til at arbejde, et brand man er stolt af at være en del af.

Lejer I møderum ud?

Er I en virksomhed, der lever af at leje møderum ud? Eller har I mange kundemøder i virksomheden? Så er det en rigtig god ide at tage indretningen af jeres møderum seriøst og lade den være en del af jeres brandingstrategi. Et møderum er meget konkret og håndgribeligt. Man er i det med både krop og sind – alle sanser er i spil.

Skab en helhedsoplevelse

Når vi befinder os i et møderum påvirkes vi af farver, materialers overflader, lys, lyde, dufte/lugte, møblers blødhed eller hårdhed. Det er en helhedsoplevelse, som I kan udnytte til fulde i jeres branding af jeres virksomhed, kursus- eller konferencested. I kan altså arbejde strategisk med, hvordan I påvirker jeres gæster i den ønskede retning.

Spild af ressourcer og potentiale

Som før skrevet mangler der desværre en bevidsthed om, i hvor høj grad rum og indretning påvirker os. Det betyder, at mange virksomheder spilder store økonomiske ressourcer på at købe møbler og inventar, der ikke er de optimale. Det branding-potentiale, som deres fysiske rammer har bliver ganske enkelt ikke udnyttet godt nok.

Spilder I jeres ressourcer? Udnytter I det branding-potentiale jeres rum har?

Er I en virksomhed?

Hvis I er en virksomhed, der for eksempel arbejder med overvejende menneskelige og bløde værdier, er det en god ide at sørge for, at de rum, I inviterer til møde i, og de omgivelser, I stiller til rådighed for jeres medarbejdere, signalerer menneskelighed, tryghed og varme. Ellers modarbejder I jeres egne værdier og forstyrrer det billede, I gerne vil sende til omverdenen. Dermed svækker I jeres brand.

Er I en del af mødeindustrien?

Er I afhængige af at leje jeres møderum ud til kurser og seminarer, og skal I konkurrere med mange andre om kunderne?
Så er det vigtigt at skabe rum, der ud over at opfylde generelle praktiske og læringsmæssige behov også tilbyder kunderne noget mere:

• Det kan være rum, der hurtigt kan forandres alt efter arrangementets program
• Det kan være rum, der kan huskes, som måske overrasker. Rum, der er med til at skabe jeres brand frem for bare at være en kedelig kulisse.

 

EN CASE – Når det ”ulovlige” bliver en attraktion

På et tidspunkt var jeg ansat i en stor dansk virksomhed, som havde mange forskellige afdelinger. De havde til huse i et nybygget domicil, hvor der blev lagt vægt på cooperate identity i en sådan grad, at det ikke var tilladt for medarbejderne at hænge noget op på væggene i deres kontorer.

Det førte til, at alle etager og kontorer – uanset afdeling – lignede hinanden. Et mindre konsulenthus, som var blevet opkøbt af den store virksomhed, trodsede dette:

Det mindre konsulenthus havde inden opkøbet haft en stærk identitet og metode, som havde skabt deres brand.

I det nye domicil havde de fået et kursusområde stillet til rådighed, hvor de afholdt kurser i proceskonsultation og projektledelse. I kursusområdet var der en række små grupperum, som blev brugt af deres kursister til gruppearbejde.

Men konsulenterne trivedes ikke med den cooperate identity-stil, som prægede deres nye kursusområde. De havde brug for at markere deres identitet og vedligeholde det brand, de havde opbygget som konsulenter.

Derfor indrettede de selv – uden tilladelse – fire af grupperummene som temarum:

• Skovrummet
• Det marokkanske rum
• Freud-rummet
• Buddhist-rummet

Med tiden blev de små ”ulovlige” grupperum – de små anderledes indslag i det store ensartede billede – så ”kendte”, at virksomhedens direktører tog deres kunder og gæster med på rundtur i kursusområdet for at vise temarummene frem.
Rummene gik dermed fra at være “et lille oprør mod det ensartede kontorlandskab” til at være attraktioner.

Temarummene blev et symbol på, hvad den store virksomhed også indeholdt. De var på den måde med til at brande virksomheden som en rummelig, spændende og facetteret virksomhed, hvilket de ensartede kontormiljøer og møderum i resten af huset ikke signalerede.