Vores egoer vil gøre alt for at få plads og stjæle vores tid, siger forfatter John Izzo i bogen ”The Five Thieves of Happiness”.
Jeg tegnede, da John Izzo var keynote speaker ved konferencen Sustainable Brands i København i 2017. John Izzo bruger tyven som metafor for, hvordan vores ego stadig spiller en stor rolle, når vi mødes om at løse en problemstilling som spænder ben for et fælles mål, vi har sat os sammen for at løse sammen.
I stedet for at lytte, har vi en tendens til at gå i forsvarsposition. Vi bruger tid på at argumentere vores egen sag i stedet for at lytte og reflektere fra et mere fredfyldt sted i os selv.
Det store ego på mødet
John Izzo beskriver egoet som vores spejlbillede i søen. Vores ego vil gøre alt for at overleve og kæmper for sin eksistens. Det vil narre os til at tro, at vi er det spejlbillede i søen. Sandheden er, at vi er en del af noget meget større, og at egoets kamp for overlevelse gør os blinde for de løsninger, som ligger lige for næsen af os. Hvis vi kan lytte og være nysgerrige fra et mere tilbagelænet sted i os selv, har vi et udgangspunkt, hvor vi kan finde helhedsløsninger i gruppen og se den værdi, vi alle sammen byder ind med, fra det perspektiv, vi ser problemstillingen fra.
En helt almindelig situation fra hverdagen
Et hverdagseksempel kunne være, at jeg som travl kunde har købt en madvare, som jeg først opdager er muggen, når jeg kommer hjem og skal bruge den. Først bliver jeg irriteret over, at jeg
Ikke har været opmærksom på, at den var muggen i butikken, hvor jeg kunne have valgt en anden.
Her kommer mit ego på banen og peger på købmanden, som burde have sørget for, at der ikke ligger mugne madvare i køledisken. Hvis jeg ikke stopper mit ego – som John Izzo i sit foredrag betegner som tyven, der sjæler tiden – går jeg tilbage til købmanden og forsvare mig selv, forklarer, at jeg forventer, at når jeg handler hos ham, ligger der friske vare i køledisken. Købmandens ego bliver støt og går videre til den medarbejder, som har lagt den mugne vare i køledisken og skælder personen ud.
På det næste personalemøde kommer problemet på dagsordenen. Flere medarbejdere bekender, at det ikke er første gang, at det er sket inden for den sidste uge. Det viser sig, at en kombination af det varme vejr og en defekt køler i lastbilen, som bragte varerne ud til købmanden i den uge, har gjort, at varerne er blevet dårlige. Købmanden kan få sine varer erstattet og lastbilchaufføren bliver opmærksom på sin defekte køler.
Men historien her efterlader et spor af utilfredshed og skyld, som ikke gavner nogen på sigt. Det kunne være løst i fælleskab uden egoet som tidsrøver og dommer.
Sådan fanger du tyven
Havde jeg som kunde været opmærksom på mit ego, kunne jeg med det sammen have konfronteret tyven – som er John Izzos metafor på den indre dommer i mit hoved (egoet), som peger fingre ad min egen uopmærksomhed.
Jeg kunne være gået tilbage til købmanden med den mugne vare og indrømmet, at jeg havde været uopmærksom på, at varen var muggen. Med forståelse for vores fælles ønske om, at der ikke er mugne vare i køledisken, havde købmanden kunne erstatte min vare og undersøge, hvor problemet var startet, informeret medarbejderne om, at vi i fællesskab skal være mere opmærksomme på de varer, der kommer ind. På den måde kan vi løse fælles udfordringer uden at pege finger og spilde tid med at forsvare vores ego.
Har du selv oplevet møder, hvor et eller flere egoer stjæler tid og skaber splid frem for løsninger – eller er du selv en af dem, uden du selv er klar over det? Hvordan fanger vi tyven inden den sjæler tiden?
