Meetafy.dk

Den Humane Kapital

Podcast: Den Humane Kapital

Den Humane Kapital er en podcast om mennesker. Om motivation og engagement på arbejdspladsen. Om HR og rekruttering.

Jo Gudman Rasmussen#1 Introduktion af Jo Gudman Rasmussen

Vært bag podcasten er Jo Gudman Rasmussen, som byder en lang række specialister i studiet. Her er plads til den gode samtale og Jo Gudman Rasmussen kommer rundt i alle afkroge af det professionelle HR-liv. Både værten og hendes gæster deler flittigt ud af deres ideer og erfaringer.

Morten Ballisager#2 Rekruttering med Morten Ballisager

Jo Gudman Rasmussen interviewer ejer og direktør Morten Ballisager fra konsulenthuset Ballisager. Ballisager har laver rekrutteringsanalyser siden 2011. I podcasten taler vi bl.a. om de nyeste tal (2018): For hvad viser de om kvinder og ledelse? Hvorfor passer det ikke, når man siger “man hyrer på faglighed og fyrer på personlighed”? I podcasten kommer Jo Gudman også ind på den nyeste og indledende forskning fra rekrutteringsforsker Kathrine Solgaard Sørensen og meget mere.

Jannik Jensen#3 Profilværktøjer med Jannik Jensen fra DISCnordic

I denne podcast møder Jo Gudman Rasmussen Jannik Jensen, adm. direktør i DISCnordic. Under samtalen sætter de fokus på profilværktøjer og certificeringer af HR-professionelle. For hvad kan værktøjerne bruges til? Hvad er en kognitiv test? Hvordan kan værktøjerne bruges til at arbejde med teamudvikling, rekruttering og salg? Hvad siger de nye generationer om profilværktøjerne?

Maud Transbøl - B2b influencer på Meetafy#4 Kvinder i bestyrelser med Maud Transbøl

I denne podcast kan du høre Jo Gudman Rasmussens samtale med Maud Transbøl, direktør i Vektor M og formand i netværket Bestyrelseskvinder. Hvad kræver det at være med i en professionel bestyrelse? hvad er forskellen på bestyrelser og Advisory Boards? Og hvad skal man kigge efter, når man skal vælge en bestyrelsesuddannelse? Og så tager vi en snak om, hvad der mon skal til, før andelen af kvinder i bestyrelser øges.

Alexander Kjerulf#5 Arbejdsglæde med Alexander Kjerulf

Hvad gør arbejdsglæde for bundlinjen og effektiviteten? Hvordan kan det være et godt strategisk valg for virksomhederne og medarbejderne? Jo Gudman Rasmussen møder i denne podcast Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde.nu og en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde. Under samtalen kommer Jo og Alexander bl.a. ind på, hvordan vi skaber mere arbejdsglæde, og hvem som har ansvar for at skabe arbejdsglæde. Få masser af gode eksempler, forslag og tiltag som du kan bruge i hverdagen.

Astrid Haug#6 Succes med rekruttering på SoMe med Astrid Haug

Mød Astrig Haug, digital rådgiver, foredragsholder og forfatter til en række bøger om sociale medier og digital transformation. I denne podcast sætter Jo Gudman Rasmussen fokus på, hvordan vi får succes med rekruttering på SoMe. Jo og Astrid kommer bl.a. ind på employer branding, employee advocacy og indholdsstrategi.

Ann Christina Matzen

#7 Ledelse i virkeligheden med Ann-Christina Matzen

Hun har været med til at vinde titlen som ‘Europas bedste offentlige arbejdsplads i 2019’. I denne podcast kan du møde Ann-Christina Matzen som er centerleder i Gentofte Kommune og forfatter til bogen ‘Ledelse i virkeligheden’. Jo Gudman Rasmussen taler med Ann-Christina om begreber som ‘distribueret ledelse’ og ‘den lederløse organisation’. Det handler kort sagt om ledelse i virkeligheden.

Dorte Pedersen#8 Leder tur-retur med forfatter Dorte Petersen

Hvordan går man fra en lederstilling til en specialiststilling? Hvordan er en ny hverdag uden ledelse? Det falder snakken på, når Jo Gudman Rasmussen møder forfatter og seniorkonsulent Dorte Petersen, som er forfatter til bogen ‘Leder tur-retur’. Samtalen tager også fat på emnerne motivation, identitet, relationer og kompetencer.

Ulrik Nerløe#9 Personlig udvikling med Ulrik Nerløe

Hvordan hjælper man en af de mest konservative virksomheder med at forøge deres medarbejdertilfredshed? Hvorfor må vi ikke tale om spiritualitet i Danmark? Er der energi i penge? Hvordan bevæger vi os fra det ubevidste til det bevidste? Det og mange andre spørgsmål kommer op at vende, når Jo Gudman Rasmussen taler med Ulrik Nerløe. Ulrik Nerløe er forfatter, lederskabs- og personlig udviklingsekspert foredragsholder m.m. Han har desuden skrevet bogen ‘The Life Bridge’

Birgitte Baadegaard#10 Birgitte Baadegard om at kommunikere uden fordomme

Så hvis du er nysgerrig på hvordan vi bedre kan kommunikere med hinanden, uden fordomme? Så lyt med på denne podcast. Mød Cand. Merc, executive coach og forfatter Birgitte Baadegaard til en snak om, hvorfor Birgitte fokuserer på forskellene i stedet for lighederne på mænd og kvinder, hvordan rammen strammer for nogen, og hvad er det kvinder egentlig kvinder trives bedst i, på arbejdspladsen. Podcasten dykker også ned i rekruttering, jobsøgning og diversitet og de nye generationer, som er på vej ind på arbejdsmarkedet. Birgitte står bag flere bøger bl.a. ‘Når mænd og kvinder kommunikerer’, ‘En håndbog om jobsøgning – så søg dog det job – og få det!’ og ‘ManiFEST for kvinder’.

 

Annette Dahl#11 Annette Dahl – om tværkulturelle kompetencer og kulturtræning

Hvad vil det sige at lave kulturtræning og udvikle de tværkulturelle kompetencer? Hvorfor er det nødvendigt, og hvad gør det for bundlinjen? I denne podcast taler Jo Gudman Rasmussen med Managing Director i C3 Consulting Anette Dahl. Emnet er den ”Kulturelle detektiv”, 4R-modellen, og hvordan vi kan blive en bedre chef eller kollega. Er du er nysgerrig på, hvordan distanceledelse og virtuelle teams lykkedes, eller hvorfor du skal tage din udenlandske kollega med ud for at handle, så lyt med her. Annette Dahl  træner ledere, medarbejdere, teams og organisationer i kommunikation og samarbejde.

Laura Vilsbæk#12 Digital forretningsudvikling med Laura Vilsbæk

Mød digital konsulent og stifter af Nyibestyrelsen.dk Laura Vilsbæk til en snak om, hvad digital forretningsudvikling er, og hvad man kan opnå. Det handler om at forstå sine brugere og hjælpe virksomheden med at forstå kundernes behov. Og så spørger Jo Gudmann Rasmussen, hvorfor Laura vil være med til at afmystificere bestyrelsesarbejdet, hvordan hun vil hjælpe med, at flere kan få adgang bestyrelsesarbejdet via deres kompetencer, og hvordan de yngre generationer kan komme til bordet. I podcasten nedlægger Laura også myten om, at man skal være direktør for at lave bestyrelsesarbejde. Der er masser af gode råd og tips til, hvordan du kommer i gang med bestyrelsesarbejdet!

Alexander Krautwald#13 Alexandra Krautwald – om de unge generationer og blind spot biases

Hvad er ‘blind spot biases’? Hvordan kan vi komme omkring dem på jobbet og være bedre kollegaer og ledere? Og hvorfor er vi frygten for at tabe større, end glæden for at vinde?
Jo Gudman Rasmussen har i denne podcast inviteret managing partner i rådgivningsfirmaet Composing Alexandra Krautwald i studiet. Her sætter de også fokus på unge generationer, taler om fremtidens arbejdsplads og om hvorfor lederne skal skrue ned for selvledelse og meget, meget mere. Lyt til podcasten, og bliv endnu klogere på ledelse, fremtids arbejdsmarked, de unge generationer, deleøkonomi m.m. Alexandra Krautwald har skrevet flere bøger om strategiimplementering, ledelse og er kendt for bogen ”Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv”.

HR Træfpunkt - podcast#14 HR Træfpunkt – om at skabe succes gennem passion og glæde

Dette er en specialudgave af podcasten, som er lavet i samarbejde med Dansk HR Træfpunkt HR og Ulrik Nerløe. Gæsterne er Lene Groth, Group HR Direktør for STARK Group og Søren Steffensen, Direktør for Irma. I podcasten er emnet HR, ledelse og fremtidens organisationer, hvor parterne kommer med deres syn og erfaringer på, hvad HR kan bidrage med, og hvad der skal til for at lykkes i fremtidens organisationer.

Iris Isabella Engelund#15 Talentudvikling og drive med Iris Isabella Engelund

I denne podcast kan du møde foredragsholder og CEO Iris Isabella Engelund, som står bag softwaresystemet  ’Sæt dit talent i spil’ – et koncept for talentudvikling. Vært Jo Gudman Rasmussen inviterer til en snak om, hvordan Iris Isabella Engelund selv oplevede at miste sit drive, hvorfor mange organisationer mister deres talenter, og hvad vi kan gøre ved det. Samtalen falder også på, hvordan lærere kan få en bedre forståelse af, hvordan unge lærer og danner meninger. Og så taler de om hvordan man lettere kan implementere forandringer.

#16 Stilhed som strategisk værktøj med Bastian Overgaard

Han er nok det man kan kalde en guri i stilhed. Bastian Overgaard er rådgiver, foredragsholder og underviser i silent co-creation og gæst i denne podcast. Til daglig hjælper han virksomheder og ledere med at bruge stilhed strategisk. Vært Jo Gudman Rasmussen taler med Bastian Overgaard om, hvorfor stilhed er så svært, hvorfor det kan være akavet, hvorfor stilhed forbindes med noget undertrykkende og censurerende. Spørgsmålene går også på, hvordan stilhed kan bruges som et våben. Kort sagt: Hvordan kan stilhed bruges strategisk hos ledere og virksomheder til mere effektive møder og bedre samskabelse. Bastian deler sin erfaring med, hvad vi opnår med mere stilhed. Hør om de fire grundprincipper til silent co-creation.

Cecilie Gredal#17 Cecilie Gredal om de idealer vi som ledere jagter

Hvorfor knokler vi afsted efter nogle idealer vi sætter op og spilder vores potentiale i jagten på at opfylde dem? Og hvad gør det egentlig vores arbejdsindsats, bundlinjen os selv og hinanden? Hvordan kommer vi ud af de såkaldte idealfælder (idealer vi sætter op for os selv og jagter for at spænde ben for os selv)? Jo Gudmann Rasmussen møder Cecilie Gredal, som er foredragsholder, rådgiver og specialist i personligt lederskab. Du får gode råd til, hvorfor reflektion er et vigtigt ledelsesværktøj. Cecilie vil også tale om ledelsesskjold, og så kommer hun ind på, hvordan ‘afplementering’ kan være vigtigere end ‘implementering’.

Lars AP Fucking Flink#18 Lars AP – Om at være flink og Århsome

Lars AP er stifter af Fucking Flink bevægelsen. I 2010 skrev han bogen Fucking Flink, hvor han spurgte: Hvorfor er vi – et af verdens lykkeligste folk – ikke også verdens flinkeste? Jo Gudman Rasmussen har inviteret Lars AP i studiet for at tale om, hvad 10 års forskning af flinkhed viser, hvad det at være flink gør ved os, hvad flinkhed kan gøre for virksomhederne og deres bundlinje, og hvilken forskel der er på ‘en giver’, ‘en matcher’ og ‘en tager’. Podcasten kommer også ind på spørgsmålet: Hvordan og hvornår er du egentlig bedst til at være flink? Og vi får svar på, hvad Maslows behovspyramide har at gøre med at være ‘Århsome’. Til sidst giver Lars 4 gode råd til, hvordan du kan blive det bedste og mest sprudlende ‘jeg’.