De fleste, der har forsøgt at forandre sig, ændre en vane og ændre adfærd har ikke det store held med deres foretagende.
Forklaringen er ofte, at de forsøger sig med en ”teknisk” forandring, frem for en ”narrativ” forandring. Den tekniske forandring synes at virke, men det kræver, at man som medlem af vægtvogterne møder op til den ugentlig kontrolvejning, eller at man mødes med sin personlige træner en gang om ugen. Men så snart de ugentlige kontrolmålinger eller tilråb fra træneren stopper, så aftager effekten af forandringsprocessen.
Når du vælger en teknisk forandringsproces, så tror du, at en metode eller skema er vejen frem. Du vælger at mødes med en facilitator eller coach, og det er samspillet mellem metoden og den ofte strenge coach, at du gør fremskridt. Du får sikkert også at vide, at det kræver disciplin og udholdenhed, og at det handler om at tage sig sammen og skabe det rette gennembrud. Du vil sikkert opleve store gennembrud og fornyet motivation med din sag, men der sker ofte ikke vedblivende og positive forandringer i din livsstil eller mindset.
Din selvfortælling påvirker din adfærd
Hvis du ønsker en fornyet livsstil eller et nyt mindset, så kræver det både en teknisk tilgang samt en narrativ tilgang. Den narrative tilgang kræver, at du ændrer dit billede af dig selv. Vi skriver her om at øge udbyttet af den tid mennesker anvender på at mødes. Måske er du selv mødebooker og arrangerer bl.a. konferencer.
En mulig selvfortælling (A) kunne være: ”Jeg er en person, der booker møder for min chef. Det handler om at finde steder, der f.eks. er nye og spændende samtidig med, at vi holder os inden for de økonomiske rammer, som vi arbejder inden for.”
En alternativ selvfortælling (B) kunne være ”Jeg er en person, der hjælper min chef med at få det størst mulige udbytte af et møde eller konference, samtidig med, at vi holder inden os for de økonomiske rammer, som vi arbejder inden for.”
Der vil være stor forskel på den adfærd, som kommer til udtryk på baggrund af fortælling (A) og (B). Sandheden er, at jo mere man arbejder med sin selvfortælling, desto mere får man lyst til at skabe en forandring i sin hverdag.
Hvis du ser dig selv som en problemknuser, optimist og eventyrer
– så vil det kunne ses i den måde du lever dit liv på.
Måske sidder du med den indvending, at fortælling (A) er en forudsætning for (B) og at (B) faktisk er indeholdt i (A). Men, og der er et stort men her, fordi hvor ligger den sande og nærende fortælling? Hvis personen nu næres mest af fortælling (A), så sker (B) kun ved et tilfælde, og omvendt hvis fortælling (B) er den, som skaber arbejdsglæde for vedkommende, så bliver (A) en trivialitet.
Opnå større udbytte på møder
Når man arbejder professionelt med at justere en selvfortælling, så er den nært knyttet til det, som giver glæde og god energi i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at komme fra en fortælling (A) til (B), hvis man ikke finder glæde ved f.eks. at udfordre sin chefs vanetænkning, komme op med nye idéer til at arbejde med udbytte af møder og konferencer på eller undersøge de mange nye trends inden for møder og konferencer.
De steder, hvor man har mest succes med at arbejde med selvfortællinger til skabe positive forandringer i menneskers livsstil og mindset finder man inden for fængselsvæsenet, håndtering af misbrug samt træning af astronauter og elitesportsudøvere. Og man arbejder med selvfortællingerne, fordi de sammen med den tekniske tilgang er enormt effektive og udmønter sig i positive varige ændringer.
Kombinationen af den ”tekniske” tilgang og den ”narrative” tilgang vil forandre din fremtidige måde at arrangere møder og konferencer på.
Hvis du ønsker at have et stort udbytte på dine møder og konferencer, så vil jeg anbefale, at du justerer din selvfortælling, og hvis du begynder at mestre denne færdighed, så vil du kunne inspirere chefen eller teamet til at gøre det samme. Og måske er netop dette emne med selvfortællinger emnet på jeres næste møde eller konference.
I mit kommende indlæg vil jeg se nærmere på udfordringen i at ændre sin selvfortælling, hvis omgivelserne (dit team på jobbet eller kolleger) fastholder dig i din gamle selvfortælling. Er du leder eller en medarbejder i teamet, som gerne vil opnå større respekt, tage mere styring eller andet, hvad gør du så?
Jeg glæder mig meget til dit næste indlæg – jeg tror der vil være guld at hente. Jeg har en oplevelse af, at en del personer ikke kommer i gang med at ændre deres selvfortælling – der er for mange af deres kolleger, der vogter Janteloven og reelt ikke synes det er fedt, at vedkommende spiller sig bedre – det kan være en “tough cookie” at gå i gang med! Det betyder ikke kun meget at forståelsen af mennesker i det almindelig arbejdsliv – men også her, hvor vi ser på møde sammenhænge. Masser af god energi går tabt! Ser som sagt frem til “fortsættelsen”!
Hvor er det spændende, Flemming! Jeg har aldrig tænkt over forskellen på de to eksempler, du fremhæver, men det er jo indlysende…selvom det kan være svært at gøre i praksis. Jeg glæder mig også meget til at læse den opfølgende artikel.
Det er min erfaring at især teams kan lære meget ved at undersøge den fælles fortælling teamet har om sig selv samt undersøge om den er værdifuld for de kommende 12 måneder. Især teams sidder fast i at ønske en ny måde at fx samarbejde med andre afdelinger på eller agere overfor kunderne på, men det er ikke adfærden der gør den store forskel, da det hele starter med at se på selvfortællingen…