Mødelokalerne er små og indelukkede. Døren er låst, når vi kommer, og der er ingen kaffe. Mødelederen har ikke sendt indkaldelsen i tide. Tiden skrider, så vi aldrig når de sidste punkter (så hvorfor forberede sig). Referatet bliver altid skrevet for sent. Opfølgning er en landsby vest for Ligegyldighedens Hede.
Kender I det? Kan I mærke frustrationen over dels genkendelsen, dels opgivelsen, som oser ud fra disse linjer? Disse argumenter er essensen af, hvad jeg i årenes løb har set hos og hørt fra mødedeltagere i organisationer, når vi har kigget på deres mødekultur. Alt er rigtigt – ingen af de forhold, de berører, var, som de skulle være, og ALT dette påvirker vores møder.
… Meeeen – for der er jo altid et ’men’: Når jeg er gået dem på klingen og har spurgt til: Hvad de selv gør ved det? Hvordan de ser deres eget ansvar for møderne? Så er svarene straks tøvende og usikre; i nogle tilfælde ligefrem hvad man kunne kalde ’fesne’. Hvorfor? Fordi ledelsen på stedet er en del af problemet typisk. Fordi organisationen er i forandring (nedskæringer eller fyringer), og man ikke vil udstille sig selv negativt. Fordi man er ansat til noget andet end at gå til møder – ansvaret ligger ligesom et andet sted … og så videre og så videre.
Stil krav til mødet – stil disse 5 spørgsmål
Herfra lyder i al respekt for de begavede, dygtige og rare mennesker, der kan genkende sig selv i blot noget af det, som står ovenfor: Lad være! Sig fra!
Det gode møde er et fælles anliggende på samme måde som et middagsselskab: Værtsparret byder indenfor og serverer maden, men gæsterne spiller med for at få samtalen til at flyde og gøre stemningen rigtig. Hver især er I en væsentlig del af det gode møde – men kun hvis I hjælper til dér, hvor der er behov. Den tid, vi spilder her i livet, kommer aldrig igen – heller ikke den tid, vi spilder på dårlige møder.
Spørg selv til dagsordenen og dens punkter:
- ’Hvad er det, vi skal opnå ved dette punkt?
- Hvornår får vi dagsordenen, så vi kan forberede os?
- Hvilken rolle forventer du, kære mødeleder (eller den som indkalder mig), at jeg skal spille?
- Hvis ikke dét er klart, må jeg så foreslå, at vi sender en anden med indsigt og mandat, så vi ikke spilder unødig tid?
- Sig mig, kunne vi tage næste møde i kantinen hvor der er plads og lys? Mødelokale 3A kvæler min tankerigdom …’
Kræver det mod? Gu’ gør det. Er det ubehageligt, svært, farligt for karrieren? Det afhænger af så mange ting, men INGEN – vi gentager: INGEN – vinder ved ikke at prøve.
Sig fra!
