
Carsten Juul er selvstændig psykolog i Metafied. Som Cand. Psych. Aut. og Advanced level Metakognitiv psykolog er Carsten Juul én af de første 5 danskere uddannet i metakognitiv terapi, erfaren terapeut med over 3000 klienter, habil foredragsholder og underviser.
Carsten Juul er uddannet Cand. Psych. (psykolog) fra hhv. Open University i Milton Keynes og Københavns Universitet. Efterfølgende har han opnået autorisation. Han har efteruddannelse i både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Han har samlet 3 års specialiseret uddannelse i metakognitiv terapi fra MCT Institute i Manchester og Oxford, og har opnået Level 2 (Advanced level), hvilket der kun er få danskere der indtil videre har opnået.
Carsten Juul har haft mere end 3.000 klienter igennem både individuel terapi og gruppeforløb siden 2013. Du får således en særdeles erfaren metakognitiv terapeut. Han har delvist specialiseret sig i behandling af børn og unge, men også i både stressbehandling, autismespektrumforstyrrelser og emotionelle lidelser som angst, depression og OCD samt PTSD. Jeg arbejder desuden også med spiseforstyrrelser, m.v.
I foråret 2013 var Carsten Juul med til, at starte Danmarks første transdiagnostiske gruppeforløb – både for børn, unge og voksne. Han arbejder ud fra en behandlingsmanual, som han har været med til at udvikle i samarbejde med Adrian Wells, der har udviklet metakognitiv terapi.
Carsten Juul har deltaget i forskning af transdiagnostisk behandling i grupper, som viser at 80% af alle deltagere bliver fri af deres psykiske lidelse efter endt behandling. Samme resultater viser sig i individuel terapi.
Derudover er han formand i den danske afdeling af MCT-Institute Danish Branch (www.mct-institute.dk) og flerårigt bestyrelsesmedlem af Angstforeningen (www.angstforeningen.dk)
Den 1. september 2018 påbegyndte Carsten Juul en PhD uddannelse på Manchester Universitet med Professor Adrian Wells som Supervisor, hvilket betyder at han løbende får supervision af metodens ophavsmand.
Carsten Juul har deltaget i flere TV-programmer og nyhedsindslag som ekspert.